Storebæltsbroen skal fikses for millioner

Kablerne på hængebroen på Storebælt skal pakkes ind i plastik for at undgå rust.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De store stålkabler på Storebælt er i fare for at ruste. Derfor skal de pakkes ind i plastik og tørres.

Det oplyser Dagbladet, Sjællandske og Nordvestnyt torsdag .

De store kabler er lavet af ståltråde, der er viklet om hinanden i et sindrigt system. Der er dog stadig lidt luft tilbage i kabelerne, og det gør det sårbart overfor fugt og dermed rust.

Først næste år

Derfor indledes nu et arbejde med at pakke kablerne ind i plastik, og efterfølgende blæse dem igennem med tør luft.

Arbejdet ventes indledt næste år.