Storebæltsbroen åben igen efter ulykke: Tre var fastklemt

Efter at have været lukket i cirka to timer i retning mod Fyn er Storebæltsbroen nu åben igen. Tre personer blev fastklemt under ulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er fortsat forlænget rejsetid for bilister, der skal over Storebæltsbroen fra Sjælland mod Fyn. Broen har været lukket i to timer, efter tre biler kørte sammen, og tre personer blev klemt fast i deres biler.

De tre personer er nu hjulpet fri af Beredskabet og kørt i ambulance til hospitalet. Ifølge politiet er ingen af de tre kommet alvorligt til skade.

Ulykken skete klokken 11.06, og broen blev lukket med det samme. Vejdirektoratet oplyser, at broen nu er åben igen, men at det vil tage lidt tid før den kø, der nåede at komme, er afviklet.

Ulykken skete på hængebroen tæt på betalingsanlægget.

På Twitter har politiet en opfordring til bilister, der onsdag eftermiddag skal passere Storebæltsbroen mod Fyn.

- Kør venligst med forsigtighed og ikke mindst tålmodighed, skriver politiet.

Opdatering
Clock27. jun 2018, kl. 13:39
Der er ved at være gang i trafikken på Vestmotorvejen vestgående retning. Køen er pt. helt tilbage til Slagelse, så vær tålmodig og kør efter forholdene, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

     

 

 

 

 


Nyhedsoverblik