Storebæltsbro-effekten skal undersøges

Forskere skal afdække, hvilken betydning Storebæltsbroen har haft for det danske samfund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med 30.000 biler, der hvert døgn passerer Storebælt via Storebæltsbroen, står det klart, at broen fra 1998 har haft en betydning for danskernes adfærd. Men det er aldrig blevet kortlagt, præcis hvilken indflydelse broen har haft på danskerne generelt og på erhvervslivet.

Derfor sætter Transportministeriet og Sund & Bælt en analyse i gang om Storebæltbroens samfundsøkonomiske effekter, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Baggrunden er, at den samfundsøkonomiske effekt af broen aldrig er blevet dokumenteret. Vi har en fornemmelse af, at Storebæltsbroen har haft en stor effekt på, hvordan vores samfund er skruet sammen i dag, siger Tine Kirk Petersen, der er markedsdirektør i Sund & Bælt.

Betales hurtigt ud

Ud over et højt antal passerende bilister vidner tilbagebetalingstiden for broen om, at broen har været en succes blandt danskerne. Oprindeligt regnede man med en tilbagebetalingstid på 37 år, men som det ser ud nu, vil den brugerfinansierede bro allerede være betalt tilbage efter 31 år.

Analysen, som skal klarlægge de samfundsøkonomiske gevinster i forhold til en situation uden en fast broforbindelse, består af to overordnede dele.

Den ene del består af en kvantitativ vurdering af gevinsterne. Vurderingen skal udarbejdes ved hjælp af Transportministeriets samfundsøkonomiske analysemodel ved navn Teresa. Den anden del skal undersøge den adfærdsændring, som broen har medført

Da Storebæltsbroen havde 10 års fødselsdag udarbejdede man en mindre undersøgelse, men den gav ikke et udtømmende billede af, hvilke effekter broen har haft for samfundet.


Nyhedsoverblik