Storebælt tester smart system - skal få bilister til at sænke fart ved vejarbejde

Hvis testresultaterne er gode vil Storebælt overveje at gå videre med et nyt system, der skal få bilister til at sænke farten ved vejarbejde. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vejarbejde forude. Hastighedsgrænse: 80 kilometer i timen. 

Omtrent sådan lyder en særlig advarsel til bilisterne på Storebæltsbroen i disse dage.  

Storebælt tester nemlig, om helt lokale trafikmeldinger på bilens trafikradio kan få bilister til at sænke hastigheden, når de kører igennem et vejarbejde. 

quote Det fungerer ret godt. Man får beskeden, og bagefter fortsætter radioen, hvor man slap

Kim Agersø Nielsen, teknisk chef i Sund&Bælt

- Vi har et vejarbejde på Storebæltsbroen i disse uger. I sidste uge målte vi hastigheden, uden at systemet var installeret. I denne uge måler vi hastigheden, mens det er tændt. Og vi er spændte på at se resultaterne af de to testuger, siger Kim Agersø Nielsen, der er teknisk chef i Sund&Bælt.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor leverandøren Warningsystems præsenterer SafeTrack.

Helt konkret er der tale om en lille radiosender, der kun sender en besked til trafikanterne i et meget begrænset område omkring det sted, hvor vejarbejdet begynder. Beskeden advarer om vejarbejde forude, og gør ligesom skiltene opmærksomme på hastighedsgrænsen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ultralokale meldinger

Der er tale om særdeles lokale meldinger, der i dette tilfælde kun vil blive modtaget af trafikanter på vej mod Fyn. 

- Det er en test, og det er resultatet af testen, der afgør, om det er noget, som vi skal bruge mere. Virker det, så vil vi gå ind i en dialog med vores leverandør om et mere dybdegående testforløb, siger Kim Agersø Nielsen. 

Helt konkret er der tale om et FM-sende-system fra selskabet Warningsystems, der sender en besked til bilister på et 500 meter langt stykke af motorvejen. Systemet sender trafikradiobesked, som bliver modtaget af bilister, der har tændt for trafikmeldinger på bilen, det såkaldte TMS-system.  

quote Det er en test, og det er resultatet af testen, der afgør, om det er noget, som vi skal bruge mere

Kim Agersø Nielsen, teknisk chef i Sund&Bælt

- Det fungerer ret godt. Når man kører på de 500 meter, så får man beskeden, og når man så forlader strækningen, så fortsætter radioen, hvor man slap. Systemet er tidligere blevet testet på Vestmotorvejen ved Bjæverskov, og nu bliver det altså også testet hos os, siger den tekniske chef. 

Virker det, som man håber, så kan han godt se for sig, at systemet på sigt vil kunne bruges på Storebælt i forbindelse med vejarbejder - men det skal ikke tages i brug til alle typer arbejder, siger han.

- Nogen steder vil det give mere mening end andre. Men det skal vi først i gang med at finde ud af, siger han.


Nyhedsoverblik