Stor trafikkontrol ved Storebælt: 325 blev blitzet i farten

En fartkontrol ved ved Storebæltsbroen afslørede, at flere hundrede bilister kørte alt for hurtigt frem mod broen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der blev trådt lidt for hårdt på speederen, da betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag foretog en hastighedskontrol ved Storebælt på Vestmotorvejen

For frem mod betalingsanlægget, hvor man må køre 110 kilometer i timen, blev hele 325 bilister blitzet i at køre alt for hurtigt.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hurtigste bilist kørte 166 kilometer i timen på stedet og kan nu se frem til en klip i kørekortet. Derudover indkasserer ni andre bilister også et klip i kørekortet. 

I alt passerede 5.375 bilister kontrollen fredag mellem klokken 06.01 og klokken 12.01.