Stor politiaktion ved Høng – mand fra lokalområdet skal fremstilles i grundlovsforhør

Politiet var natten til onsdag til stede i timevis ved en landejendom i Torpe ved Høng, hvor man forsøgte at få kontakt til en mand i 50'erne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Artiklen er opdateret
Clock24. sep 2020, kl. 17:12
Artiklen er opdateret med supplerende oplysninger fra politiets døgnrapport. Manden fremstilles i grundlovsforhør klokken 15.

Hele natten til onsdag har politiets aktionsstyrke været massivt til stede ved en landejendom i Torpe, der ligger mellem Gørlev og Høng. Anmeldelsen kom tidligt på natten klokken 00:29, og først kort før klokken syv onsdag morgen kunne politiet afblæse aktionen.

quote Når vi skal have kontakt til nogen, som måske har det psykisk dårligt og er uligevægtige, så tager vi jo selvfølgelig vores forholdsregler

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi har nu kontakt til den person, som vi igennem hele natten har ønsket at få kontakt til. Så nu er vi ved at pakke sammen i forhold til det store politiopbud, der har været derude, fortalte Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, onsdag morgen.    

Manden er ifølge politiet i 50'erne og fra lokalområdet. En bekendt af manden havde tidligt på natten taget kontakt til politiet, fordi vedkommende var bekymret for hans velbefindende.

quote Det kan godt opfattes som skud, men det er ikke regulære skud rettet mod manden

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

- Det er nogen, som har et kendskab til manden og herunder hans personlige forhold, som var bekymrede for hans ve og vel. Man henvendte sig derfor til politiet for at fortælle, at manden nok ikke havde det for godt, oplyser Martin Bjerregaard. 

Politiet valgte derfor at rykke ud til opholdsstedet for manden, men kort før ankomst traf politiet to skræmte, men uskadte kvinder, som fortalte, at de var "flygtet fra stedet efter et verbalt opgør med manden, som lovligt var i besiddelse af våben". Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport. 

Af sikkerhedsmæssige årsager afspærrede politiet derfor området omkring mandens opholdssted. 

- Når vi skal have kontakt til nogen, som måske har det psykisk dårligt og er uligevægtig, så tager vi jo selvfølgelig vores forholdsregler. Vi bliver i sådan en situation nødt til at lave et lidt større politiopbud i forsøget på at få kontakt til manden, siger Martin Bjerregaard. 

Bøtø Strand
Læs også
Død mand fra strand endelig identificeret
Bøtø Strand
Læs også
Død mand fra strand endelig identificeret

Assistance fra flere afdelinger

Politiet har ifølge Martin Bjerregaard måtte tage forskellige metoder i brug for at nå igennem til manden.

Man valgte blandt andet at trække på assistance fra andre politiafdelinger, idet manden ikke umiddelbart reagerede på politiets forskellige kontaktforsøg. Herunder har politiet også gjort forskellige tiltag, der kan være blevet opfattet som, at man har rettet skud mod manden. Det er ikke tilfældet, understreger Martin Bjerregaard.

- Der har ikke være affyret skud mod manden på grund af farlighed. Vi har forsøgt at få kontakt til manden, og ud fra en taktisk tilgang til tingene har vi selvfølgelig brugt forskellige metoder, som jeg ikke vil definere nærmere. Det kan godt opfattes som skud, men det er ikke regulære skud rettet mod manden, fortæller han. 

Hverken manden, politiet eller øvrige personer er kommet til skade i forbindelsen med indsatsen. 

Langvarig aktion

Kort før klokken syv kom manden ud af den bygning, hvor han har opholdt sig hele natten, og han er nu i politiets varetægt.

quote I sådanne situationer har politiet al den tid, det tager

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

- Sådanne typer opgaver er ikke ukendte for politiet, men lige præcis denne her aktion har da varet nogle timer længere, end de plejer at gøre. Men i sådanne situationer har politiet al den tid, det tager, og det har jo betydet, at manden er kommet uskadt ud, som er hele formålet, siger Martin Bjerregaard.

Læs også
Retssag i stor narkosag fortsætter: - Hører jeg ikke fra ham i dag, har jeg 30 sjakaler, der kommer efter ham
Læs også
Retssag i stor narkosag fortsætter: - Hører jeg ikke fra ham i dag, har jeg 30 sjakaler, der kommer efter ham

Manden blev efterfølgende kørt til politistationen i Roskilde, hvor en læge tilså ham. 

- Det er primært et forsøg på at tilbyde noget hjælp til en mand, som af forskellige årsager ikke havde det alt for godt. Sekundært må vi så se, om der er et strafbart forhold, som han måske skal afhøres til, oplyste Martin Bjerregaard onsdag morgen. 

Politiet har ifølge døgnrapporten efterfølgende foretaget en grundig afhøring af de to skræmte kvinder for at klarlægge præcist, hvad der var sket, inden politiet ankom. Politiet ransagede også mandens opholdssted for at se, om der var spor efter opgøret med kvinderne. Her undersøgte de samtidig, om han var "i besiddelse af ulovlige effekter". 

Politiets efterforskning har ført til, at manden fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 15 i Retten i Holbæk. Han er mistænkt for at have overtrådt våbenlovgivningen og for at have udvist truende adfærd over for den ene af de to skræmte kvinder.  


Nyhedsoverblik