Stor guldskat bliver til ørenringe

Guldspiraler fra bronzealderen har inspireret Museum Vestsjælland til designet af ørenringe. Salget er gået over al forventning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sommeren 2015 blev flere end 2.000 guldspiraler fra bronzealderen fundet ved Boeslunde nord for Skælskør.

På Museum Vestsjælland har de i den forbindelse fået en god idé. De er simpelthen begyndt at sælge og producere kopier af de gamle spiraler som ørenringe.

Det er i den grad en succes.

guldfund.jpg
Læs også
Arkæologer finder enestående guldfund - med hjælp fra en amatør
guldfund.jpg
Læs også
Arkæologer finder enestående guldfund - med hjælp fra en amatør

Derfor er formidlingschef, Ea Stevns Matzon, da også svært begejstret for projektet.

- Jeg er så begejstret. Det er spændende for et museum at have noget, der er vores. Der er jo ikke andre steder, du kan købe sådan nogle ørenringe, for de er lavet på baggrund af fund fra vores område, siger hun. 

Ser for nye ud

Det er guldsmeden T & J Design i Næstved, der har fået til opgave at producere smykkerne.

Og det er en lidt anderledes opgave for den ellers erfarne guldsmed, Torben Frisch.  

- Jeg synes, det er spændende. Det varierer 100 procent fra dagligdagen, når man får sådan en opgave, siger han.

Det er dog ikke en helt let opgave at få nye smykker til at ligne de 2.800 år gamle originaler.

- Problemet med at lave sådan noget er, at det bliver for pænt og symmetrisk. Vi ved ikke, hvilke værktøjer, de oprindeligt har brugt til det, siger Torben Frisch.

02_boeslunde_guldspiralerfoto_museum_vestsjc3a6lland.jpg
Læs også
Guldspiraler er en gåde for arkæologerne
02_boeslunde_guldspiralerfoto_museum_vestsjc3a6lland.jpg
Læs også
Guldspiraler er en gåde for arkæologerne

Udsolgt på en måned

I løbet af en måned er den første portion af ørenringene er blevet udsolgt, så Torben Frisch skal til at producere en ny portion.

De historiske ørenringe koster 3.000 kroner per par, men så får man også et USB-stik med historien om spiralerne med i købet. 

guldspiraler_udgraves_foto_flemming_kaul_nationalmuseet.jpg
Læs også
Guldspiraler fra Boeslunde på amerikansk liste over utrolige fund
guldspiraler_udgraves_foto_flemming_kaul_nationalmuseet.jpg
Læs også
Guldspiraler fra Boeslunde på amerikansk liste over utrolige fund

Nyhedsoverblik