Stor brand i ejendom: En person reddet ud af brændende lejlighed

En person meldes røgforgiftet efter en større brand i et lejlighedskompleks midt i Slagelse. Manden er umiddelbart uden for livsfare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brandfolk fra Slagelse og Sorø arbejder lørdag morgen hårdt på at slukke en større brand i et lejlighedskompleks i Slagelse by nær stationen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Meldingen om branden indløb til 1-1-2 klokken 05.11 lørdag morgen, og brandvæsenet har siden kæmpet mod flammerne i bygningen.

- En person er blevet reddet ud af branden med røgforgiftning, men vi har ikke melding om, at andre er kommet noget til, siger vagtchef Ole Hald.

Søndag fortæller familien manden, der blev reddet ud, at han stadig er i livsfare.

Alle andre beboere i komplekset skulle være kommet ud uden skader.

- Han har fået en del røgskader, og det kan selvfølgelig være farligt. Men det er han i behandling for på Rigshospitalet nu.

Brand spredte sig

Der er tale om et lejlighedskompleks på Mølletorvet. To lejligheder skulle ifølge TV ØST's oplysninger være udbrændt, og yderligere otte er røg- og sodskadede. Omkring 20 mennesker er evakueret.

Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvordan branden er opstået. Det vil de undersøge nærmere i næste uge, oplyser de.

Meldingen er klokken 06.10, at branden snart ventes at være slukket. Forude venter dog et større oprydnings- og genopbygningsarbejde, da bygningen har fået store skader under branden.

Den brændende bygning ligger midt i Slagelse - nær stationen. Her markeret med rødt.
Den brændende bygning ligger midt i Slagelse - nær stationen. Her markeret med rødt. Foto: Open Street Map
Opdatering
Clock30. dec 2017, kl. 17:07
Opdatering med personens tilstand samt undersøgelse af branden.

 


Nyhedsoverblik