Stop en spritbilist

I morgen vil en ny kampagne sætte fokus på spritkørsel. Natten til søndag stoppede politiet fem spritbilister alene i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vagtchef Søren Østervig fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters politi er overrasket over det høje antal spritbilister.

-Det er sjældent at vi på almindelig patrulje stopper så mange spritbilister på så lille et område, siger han.

Ud over de fem spritbilister i Slagelse-området stoppede politiet også en enkelt med alkohol i blodet i Fuglebjerg.

Midt- og Vestsjællands politi har det seneste døgn sigtet ni bilister for spritkørsel, og det tal er spredt ud over hele politikredsen.

En kampagne, der starter i mandag, vil sætte fokus på, hvad almindelige mennesker kan gøre for at stoppe spritbilister.

-Du behøver ikke nødvendigvis snuppe bilnøglerne og lægge folk i benlås. Det er nok bare at spørge om det nu er en god ide at køre, siger Pernille Ehlers fra Sikker Trafik til BT.