Stjal tørretumbler fra vaskeri

En tyv stjal en hel tørretumbler fra en vaskekælder i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tyven slog til på et tidspunkt fra tirsdag klokken 15 til onsdag klokken 11.30, hvor han stjal en tørretumbler fra en vaskekælder på Nyvej i Slagelse. Derudover har tyven skruet to betalingsautomater ned fra væggen og ødelagt dem – automater og tørretumbler repræsenterer tilsammen en værdi omkring 40.000 kroner. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.