¨

Stærekasser blitzer brandbiler - skal bruge lang tid på at annullere fartbøder

Brandbiler bliver nogle gange blitzet af stærekasser, og så skal beredskabet bruge mange ressourcer på at få fartbøderne annulleret. Foto: Jesper Sandbirk - TV ØST

Det er et problem, at stærekasser blitzer udrykningskøretøjer, fordi beredskabet bruger mange ressourcer på at få fartbøderne annulleret.

24 gange i år har Slagelse Brand og Redning modtaget en fartbøde, fordi brandfolk er rykket ud med blå blink og sirener.

På Slagelse Landevej står der nemlig en stærekasse, og de er ikke i stand til at skelne mellem almindelige biler og udrykningskøretøjer. Det fører unødigt mange fartbøder med sig, som skal annulleres.

Det skriver Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Det er en helt absurd situation, vi er havnet i, og jeg har meget svært ved at forstå, at der endnu ikke er fundet en løsning på problemet

Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber 

Danske Beredskaber har foretaget en rundringning til de ni kommunale beredskaber, der har stærekasser placeret i dækningsområdet. Rundringningen viser, at beredskaberne i år har fået 260 bødeforlæg fra Rigspolitiet for udrykningskørsel i brandkøretøjer - og 24 af dem er altså sendt til Slagelse Brand og Redning.

Bøderne kræver unødvendigt mange ressourcer

Bøderne udstedes automatisk, og det betyder, at de bliver sendt ud, selvom brandkøretøjerne er indregistreret til udrykningskørsel. Rigspolitiet kan annullere fartbøderne, men det kræver, at beredskaberne kan dokumentere udrykningskørslen.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi skal bruge så mange ressourcer på at annullere bøder, blot fordi det hele foregår automatisk, og der dermed ikke er nogen manuel kontrol forud for udstedelsen af bøder. Det er spild af beredskabernes tid, men det er så sandelig også spild af borgernes penge, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard. 

I nogle tilfælde bruger beredskaberne op mod to en halv time på at skaffe dokumentation for, at stærekassen har blitzet på et tidspunkt, hvor der er tale om udrykningskørsel. Samtidig er bøderne ubehagelige og giver anledning til stor nervøsitet for den pågældende medarbejder, der er blevet blitzet under udrykningskørslerne.

- I mange tilfælde har brandfolkene passeret stærekasserne med så høj fart, at de står til at få klip i kørekortet eller i værste tilfælde at få frakendt kørekortet. Ofte går der måneder, før bøden er endeligt annulleret i systemet, og i den tid er brandfolkene naturligvis meget bekymrede for deres fremtid. Det kan vi simpelthen ikke byde dem, siger Bjarne Nigaard.

Grafik: Lonni Christiansen

Kendt problematik

Allerede tilbage i marts måned gjorde Danske Beredskaber sammen med regionerne opmærksom på problemet med, at både brandbiler og ambulancer bliver blitzet under udrykning. Dengang lovede Rigspolitiet og Vejdirektoratet ifølge Danske Beredskaber at finde en løsning, men her syv måneder efter kommer bøderne stadig.

Det er en reel udfordring i det daglige, som både har konsekvenser for beredskabernes ressourceforbrug og for den enkelte brandmand

Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber 

- Det er en helt absurd situation, vi er havnet i, og jeg har meget svært ved at forstå, at der endnu ikke er fundet en løsning på problemet, siger Bjarne Nigaard.

Bjarne Nigaard fra Danske Beredskaber har derfor sendt et brev til Rigspolitiet og Vejdirektoratet samt relevante ministre og folketingsudvalg, hvor han kraftigt opfordrer til, at parterne finder en løsning på problemet.

-  Problemet med stærekasserne har nu nået et omfang, hvor vi ikke kan sidde det overhørig. Det er en reel udfordring i det daglige, som både har konsekvenser for beredskabernes ressourceforbrug og for den enkelte brandmand, siger Bjarne Nigaard.

Rigspolitiet håber at finde en løsning til næste år

Rigspolititet skriver til TV2 ØST, at det ud fra et optaget foto ikke er muligt at se, om udrykningskøretøjet har været under udrykning på tidspunktet for fartmålingen. 

- Udfordringerne skyldes i korte træk, at de faste ATK-standere er ubemandede, hvorfor det ikke – som det sker ved ATK-målinger med mobilt udstyr (”fotovogne”) – er muligt at indsætte en bemærkning ved målingen om, at udrykningskøretøjet var under udrykning. Denne forskel bevirker, at sagen ikke kan henlægges, og at sagen må behandles af Politiets Administrative Center (PAC) ligesom alle andre ATK-sager, skriver Rigspolitiet. 

Rigspolitiet oplyser endvidere, at de er i gang med at finde en løsning, som, man håber, er klar næste år. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App