Spritbilist ville køre fra politiet

En 20-årig mand fra Slagelse forsøgte i nat at køre fra politiet i tårnhøj brandert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung mand fra Slagelse mistede i nat sit kørekort, da han med en promillen væsentligt over det tilladte forsøgte at køre fra en politipatrulje i Slagelse.

Med speederen i bund ræsede den unge mand igennem byen – og standsede først, da han tabte herredømmet over sin bil, strejfede en personbil og derefter torpederede en lastbil, der holdt parkeret langs vejen.

Den 20-årige mand blev anholdt på stedet – og fik med det samme inddraget sit kørekort.

Manden blev i løbet af natten løsladt igen, men kan se frem til et retsligt efterspil for både spirituskørsel og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.


Nyhedsoverblik