Sovende bedragere

Helt tilfældigt fandt politiet to bedragere, da de lå og sov i deres bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Natten til onsdag så en patruljevogn en hvid varevogn, der holdt med baglygterne tændt på en parkeringsplads ved Sdr. Stationsvej i Slagelse.

Betjentene tjekkede nummerpladerne og opdagende, at de for nylig var blevet stjålet fra en bil i København. Desuden svarede den hvide varebil til signalementet af en varebil, der var kørt fra en regning på Skælskør Vandrehjem.

Da betjentene kiggede ind i bilen så de, at der sad en mand og en kvinde og sov.

Det viste sig at være en mand på 38 år og en kvinde på 19 år - begge fra København. De to blev anholdt og sigtet for bedrageri og tyveri af nummerplader.