Søn løber halvmaraton med far i kørestol

66-årige Michael Larsen fra Skælskør sidder i kørestol, men alligevel skal han ikke snydes for en halvmaraton ifølge sønnike.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag blev der løbet både hel- og halvmaraton i Skælskør, og blandt deltagerne var far og søn.

66-årige Michael Larsen sidder i kørestol og er uden sprog efter en serie af blodpropper, men det er ingen hindring at være med i løbet for sønnen er ung og konditionsstærk.

Det foregår på den måde, at Jimmi Larsen skubber sin far i specialbygget vogn, og Jimmi Larsens mor var i dag med som hepper:

- De to har et helt særligt bånd. Jimmi er noget særligt, når han gør det her for sin far. Han synes jo også, at far Michael skal opleve noget, selvom om han sidder, som han gør, siger Annelise Bomholt Larsen.

Det er første gang, at far og søn deltager i en halvmaraton. Desværre nåede far og søn ikke at gennemføre løbet i dag, fordi vognens venstre hjul punktede midt på strækningen. 

Far og søn måtte derfor udgå fra løbet, men det skulle eftersigende ikke være sidste gang, de kan finde på at melder sig til sådan en omgang. 


Nyhedsoverblik