Sommertrafikken giver problemer - massiv kø på Vestmotorvejen

Der er tæt trafik og kø på Vestmotorvejen lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Vestmotorvejen er der lige nu kø på store dele af strækningen i retning mod Korsør.

Det skyldes både almindelig ferietrafik på tværs af landet, og at der i løbet af formiddagen er opstået to uheld med hele 11 involverede biler.

To ulykker på under en halv time

Klokken 10.39 fik politiet meldingen om et uheld i vestgående retning ved afkørsel 40A Slagelse V, hvor seks biler kørte ind i hinanden.

Det skabte en del kø, og kort efter, klokken 11.00, opstod der endnu et uheld. 

Denne gang var det ved Sorø, og vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at uheld nummer to formentlig er opstået i den kø, der blev dannet på strækningen efter det første uheld.

- Her var der fem biler impliceret, fortæller han.

Læs også
Her truer skybrud og kraftig regn i weekenden
Læs også
Her truer skybrud og kraftig regn i weekenden

Heldigvis er der ingen personer, der er kommet til skade ved de to ulykker.

- Der er ikke nogen, der er kommet til skade, så det drejer sig kun om buler og skrammer i bilerne, siger Ole Hald.

Uheldet ved Sorø betyder, at bilister på strækningen mellem Sorø og Slagelse Ø må forvente en forlænget rejsetid på op til 45 minutter.

Vejdirektoratet skriver på deres hjemmeside, at det forventes, at der igen vil være normal trafik på strækningen i løbet af eftermiddagen.


Nyhedsoverblik