Solouheld: Bilist endte i grøft

Søndag eftermiddag forulykkede en bilist ved Skælskør. Årsagen til uheldet er endnu ukendt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En bilist blev søndag eftermidag involveret i et solouheld på Rennebjergvej ved Skælskør.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Bilisten mistede herredømmet og kom til at køre i grøften, siger vagtchef Stefan Jensen.  

Vedkommende meldes uden for livsfare, men blev kørt på sygehuset for at blive tjekket for eventuelle skader.