Solouheld: Bil landede på taget

Tidligt mandag morgen forulykkede en 60-årig mand i krydset mellem Slagelsevej og Parnasvej i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 60-årig mand var tidligt mandag morgen involveret i et solouheld i Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden kom kørende i krydset mellem Slagelsevej og Parnasvej, da han af ukendte årsager mistede herredømmet.

- Han rammer en lysmast og ryger så ned ad en mindre skråning. Bilen ruller rundt og lander på taget, siger vagtchef Søren Østervig og tilføjer:

- Det skulle ikke være alvorligt, men han blev fragtet til skadestuen for at blive tjekket.

Ingen andre personer kom til skade ved uheldet. 


Nyhedsoverblik