Søges: Børnefamilier til økologi-forsøg

Danmarks Naturfredningsforening søger 10 familier til et stort forsøg om sprøjtegift i fødevarer. To af familierne skal komme fra Næstved eller Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Spis og drik 100% økologisk i to uger.

Sådan lyder opfordringen til at deltage i et forsøg, som Danmarks Naturfredningsforening står for.

Foreningen søger en række børnefamilier til forsøget, heraf to familier i Slagelse eller Næstved.

Forsøget skal afsløre, hvor mange sprøjtegifte, der ophobes i kroppen på en almindelig kost i forhold til en ren, økologisk kost.

Deltagerne skal helst bo i byområder

- Vi søger familier fra flere steder i hele landet for at se om der er regionale forskelle. Og så skal deltagerne helst bo i byområder. For bor de på landet op ad en mark, så er der risiko for at de får sprøjtegifte ind i kroppen fra marken, siger Signe Poppenbøll Hansen, som er kampagneansvarlig hos Danmarks Naturfredningsforening.

Før og efter forsøget vil familiernes urin blive testet for sprøjtegiftrester.

Deltagerne skal undervejs i forsøget lave små videoer, hvor de fortæller om deres erfaringer, og Danmarks Naturfredningsforening vil komme på besøg undervejs i forsøget.

- Resultatet af forsøget skulle gerne afsløre, om det gør en forskel, hvad man spiser. Og det vil måske også kunne bruges til at afgøre, om brugen af sprøjtegifte bør minimeres, siger Signe Poppenbøll Hansen til TV ØST.

Hun forventer at resultatet af forsøget vil være klar omkring maj.

Deltagerne skal opfylde en række krav:

Læs mere om forsøget og hvordan du deltager her.