¨

Sne giver skraldekaos

Foto: TV ØST

Snevejr har givet de sjællandske renovationsselskaber et stort efterslæb. I Korsør har mange borgere ikke fået tømt deres skraldespand i en måned.

En af de borgere, som ikke har fået tømt sin skraldespand i en måned, er Annelise Morgen fra Skovbrinken i Korsør.

- Vi andre kører her hver dag, og der er ingen problemer i at køre i vores personbiler, så vi undrer os over, at det kan være så stort et problem, siger Annelise Morgen.

Det er vognmandsfirmaet HCS, som henter husholdningsaffaldet i Slagelse Kommune, og de melder om et kæmpe efterslæb, forårsaget af snevejret i sidste uge.

Ifølge HCS, som i Slagelse Kommune henter skrald på 2.220 veje, er de lige nu 671 veje bagefter. Det kan tage op til to uger, før alle veje har haft besøg af en skraldemand - og det forudsætter, at der ikke kommer mere sne.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App