Smuglede 770 kilo hash – tre mænd er nu idømt 15 års fængsel

Tre mænd er blevet idømt i alt 15 års fængsel for indsmugling af godt 770 kilo hash.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Næstved har netop i dømt tre mænd 15 års fængsel i alt for at indsmugle cirka 770 kilo hash.

De tre mænd er samtidig blevet udvist af Danmark med et indrejseforbud for altid.

Der er tale om en 52-årig mand og en 35-årig mand, som begge blev idømt 5,5 års fængsel. En 40-årig mand blev idømt fire års fængsel for indsmuglingen.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Hash godt gemt i lastbil

De tre mænd blev anholdt den 28. marts sidste år, efter politiet fandt cirka 770 kilo hash, der var gemt i en lastbil. Lastbilen kom fra Spanien og kørte mod Slagelse. Herefter blev lastbilen kørt til et lager i Rønnede.

Både den 52-årige og den 35-årige valgte at anke dommen med påstand om frifindelse. Den 40-årige mand bad om betænkningstid.

Alle tre mænd er stadig fængslet i sagen, oplyser politiet.


Nyhedsoverblik