Smitte i ghetto – nu sætter boligselskab ind med ekstra rengøring og plakater

Der er konstateret smitte med corona i Ringparken. Boligselskab vil holde smitten nede med ekstra rengøring og informationsplakater.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag meldte Fællesorganisationens Boligforening (FOB) ud til beboerne i Ringparken, at der er konstateret corona i boligområdet.

Fra og med i dag, torsdag, har FOB derfor valgt at øge rengøringen, så der i den kommende tid vil blive gjort rent tre gange om ugen i stedet for én gang ugentligt, som er den normale procedure.

quote Der vil være stor fokus på berøringsflader – også i vores vaskeri og i vores opgange

Elsebeth Ditlevsen, økonomi- og administrationschef, FOB

- Der vil være stor fokus på berøringsflader – også i vores vaskeri og i vores opgange, fortæller Elsebeth Ditlevsen, der er økonomi- og administrationschef i FOB til TV2 ØST.

Udover den øgede rengøring vil FOB torsdag også opsætte informationsplakater rundt omkring i Ringparken. Plakaterne har til hensigt at hjælpe beboerne med at forstå og følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forbindelse med coronavirus.

- Den udvidede rengøring skal ses i sammenhæng med, at beboerne selvfølgelig også selv skal tage deres forholdsregler. Derfor sætter vi plakater op med fem forskellige sprog ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvordan man selv skal tackle situationen, fortæller Elsebeth Ditlevsen.

Ringparken er på regeringens ghettoliste. Der bor mange forskellige nationaliteter, og derfor har FOB valgt at trykke informationerne på dansk, engelsk, arabisk, tyrkisk og somali for at nå igennem til så mange beboere som muligt.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det er plakaten fra Sundhedsstyrelsen samt en plakat, som FOB har kreeret, som torsdag vil blive hængt op forskellige steder i Ringparken. 
Det er plakaten fra Sundhedsstyrelsen samt en plakat, som FOB har kreeret, som torsdag vil blive hængt op forskellige steder i Ringparken. 

Bekymrede beboere

Meddelelsen om, at der er konstateret smitte blandt beboere i Ringparken, blev onsdag delt i en lokal facebookgruppe 4200 Nordbyen & Ringparken.

Her videredelte en beboer en skrivelse fra FOB:

- Der er konstateret Corona i Ringparken. Vi opfordrer alle til at overholde sundhedsmyndighedernes anvisninger og vise hensyn. I de næste 14 dage vil FOB’s personale kun varetage akutte opgaver. Nordhuset vil være lukket og beboerworkshoppen den 30/9 er aflyst, stod der i opslaget på facebook. 

quote Vi har et tæt samarbejde med formændene i Ringparken, og det er ud fra en dialog med dem, at vi nu har valgt at udvide rengøringen til tre gange om ugen

Elsebeth Ditlevsen, økonomi- og administrationschef, FOB

I den forbindelse oplyste kommunikationskonsulent i FOB, Pernille Homøe Sloth, til TV2 ØST, at det drejede sig om nogle enkelte tilfælde, der var smittet, og at de var gået i isolation.

- Det er stadig meget nyt, og der er stadig meget få tilfælde, så nu ser vi lige de næste dage an, og så kan det godt være, at vi skal se på, om vi skal iværksætte tiltag, sagde Pernille Homøe Sloth onsdag aften til TV2 ØST.

John Dyrby Paulsen
Læs også
Ingen nedlukninger efter coronaudbrud i Slagelse – men kommunen følger situationen nøje
John Dyrby Paulsen
Læs også
Ingen nedlukninger efter coronaudbrud i Slagelse – men kommunen følger situationen nøje

Opslaget på Facebook fik imidlertid mange beboere til tasterne, der var bekymrede for smitten og efterlyste handling fra FOB.

Hvad gør FOB for at beskytte beboerne? Ekstra rengøring? Opgang og håndtag vask eller??? Kan vi evt. få et svar, skrev en beboer til opslaget.

Har ringet derop og forhørt om det, de sagde, der ikke er råd til det. De opfordrer os selv til at vaske dørhåndtag og andre ting, svarede en anden.

Tæt samarbejde med Ringparkens formænd

Ifølge Elsebeth Ditlevsen har FOB ikke været opmærksom på kommentarerne i facebookgruppen.

Tiltagene med den udvidede rengøring og opsætning af plakater er blevet iværksat ud fra en dialog med formændene for de fire afdelinger i Ringparken.

- Vi har et tæt samarbejde med formændene i Ringparken, og det er ud fra en dialog med dem, at vi nu har valgt at udvide rengøringen til tre gange om ugen, siger Elsebeth Ditlevsen. 

Læs også
Kostskoleelev smittet med corona - alle elever og ansatte sendt hjem
Læs også
Kostskoleelev smittet med corona - alle elever og ansatte sendt hjem

Elsebeth Ditlevsen understreger, at de har iværksat tiltagene hurtigt, og at det ikke på noget tidspunkt har handlet om, hvorvidt der var råd til de udgifter, som den ekstra rengøring medfører. 

- Det har været en vurdering i forhold til, hvad vi synes, der er det nødvendige i denne her situation, siger hun.

Rengøringen varetages af FOB's faste rengøringsselskab. Foreningen i Ringparken har dog på eget initiativ valgt at supplere rengøringen ved selv at spritte af på steder, hvor der er mange berøringsflader som på legepladser. Det gjorde de i foråret, og det begynder de på igen i dag.

I perioden 17. til 23. september har Slagelse Kommune haft 51 smittede per 100.000 indbyggere. I reelle tal er 40 bekræftet smittet den seneste uge. Det viser tal fra Statens Serum Institut.


Nyhedsoverblik