Slikproducent gør klar til at lukke

Massefyring i en af regionens største byer i dag - 200 ansatte på en slikfabrik i Slagelse bliver sendt hjem

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lukningen er et led i besparelser på produktionen.

- Kvaliteten af arbejdet her i Slagelse har været rigtig god, men vi har lavet en analyse, der viser, at lønningerne i Slovakiet er 80 procent lavere end her, forklarer talsmand for Leaf i Danmark, Mads Christian Esbensen.

Slikproducenten har en lang historie i Danmark. Fabrikken begyndte under navnet Lagerman, en familieejet virksomhed. Senere skiftede navnet til Malaco. I over 100 år har man produceret slik til det danske marked. Men i dag er Leaf en international koncern - ejet af kapitalfonde, og med hovedkvarter i Holland.

Nu skal Leaf først forhandle med medarbejderrepræsentanterne de næste uger, hvorefter fyringerne formentlig vil begynde at ske løbende frem til 2012, hvor produktionen efter planen skal stoppe helt i Danmark.

Salgskontoret i Brøndby bliver ikke berørt af den mulige lukning af fabrikken i Slagelse. Alle produkter, der sælges i Danmark, vil også i fremtiden være til rådighed på det danske marked i fremtiden.

 


Nyhedsoverblik