Slagelse Vandpolo klar til finalen

Med weekendens to sejre i pokalturneringen er Slagelse Vandpolos 1. hold klar til finale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter to semifinaler mod holdet HSK/KVIK fra København, som blev spillet lørdag og søndag, kan Slagelse Vandpolos første hold nu se frem til at spille finale.

Slagelse kom godt fra start i første semifinale mod københavnerne fra HSK/KVIK, som blev afholdt i Odense lørdag eftermiddag. Slagelse har vundet de to opgør i grundspillet, men det har været meget tætte kampe, så semifinalen var imødeset med stor spænding. 

Med et udmærket forsvarsspil og Jon Fabech i målet forhindrede Slagelse, at københavnerne kom på måltavlen i de 2 første perioder, som Slagelse vandt 7-0.

Københavnerne formåede ikke at ryste denne start af sig, og Slagelse fortsatte med mere direkte angrebsspil end sæsonen tidligere har budt på. Først i 3. periode lykkedes det københavnerne at komme på måltavlen. Slagelse fortsatte, og først da træner Ole Løgsted begyndte at spare på Slagelses bedste spillere, kom københavnerne ind i kampen og fik pyntet på resultatet.

Med et nederlag på 15-5 var tog Slagelse overlegent hul på anden semifinale, som blev spillet søndag aften i Bellahøj badet.

I en hårdt spillet kamp fik Slagelse aldrig rigtig gang i angrebsspillet. I forsvaret fik HSK/KVIK en del plads, som de udnyttede til scoring fra distancen. De to hold fulgtes ad i de to første perioder, men Slagelse var hele tiden lidt bagefter. I 3. periode fik HSK/KVIK skabt et forspring, som holdt resten af kampen, selvom Slagelse havde flere muligheder for at indhente det tabte. I det sidste minut øgede HSK/KVIK til slut resultatet 5-8.

Med sejren på 10 mål lørdag sikrede Slagelse en plads i finalen med en samlet sejr på 20-13.

Med den samlede sejr i semifinalerne har Slagelse kvalificeret sig til finalen om DM 2015. Første kamp spilles onsdag den 10. juni i Bellahøj badet i København kl. 20.30 og anden finale spilles den 13. juni i Universitets svømmehallen i Odense kl.  17.30.

I finalen møder Slagelse FREM fra Odense som kom til finalen med 2 sejre over OSLF.

Sådan ser kampresultaterne ud:

  • Slagelse mod HSK/KVIK 15 - 5 (4-0, 3-0, 5-2, 3-3) 
    Målscorere for Slagelse: Aslak Lyster 5 mål, Emil Björk 3, William Jensen, Nikolaj Bagenkop, Jakob Bagenkop, Kevin Hansen og kim Kahr et mål hver.

  • Slagelse vs HSK/KVIK 5 - 9 (3-3, 1-1, 1-3, 0-1)
    Målscorere for Slagelse: Nikolaj Bagenkop 2 mål, Emil Björk, Phillip Jensen, og kim Kahr et mål hver.

Nyhedsoverblik