Slagelse Svømmehal er sikker igen efter kemikalieudslip

Onsdag var der igen fyldt med badegæster i Slagelse Svømmehal, efter den midlertidigt var lukket på grund af kemikalieudslip.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gruppe svømmere plasker onsdag rundt i vandet i Slagelse Svømmehal. Den er igen sikker at bruge, efter den tirsdag måtte evakueres på grund af et kemikalieudslip.

De badegæster, TV ØST møder, er trygge ved at benytte svømmehallen dagen derpå.

- Jeg er sikker på, de har styr på det. Vi havde fået besked, hvis det ikke var sikkert at komme her. Jeg er helt tryg ved det, lyder det fra Hanne Hansen fra Slagelse.

Hun og de øvrige gæster er dog også enige om, at et sådant uheld ikke bør kunne ske. 

img_2890.jpg
Læs også
Chauffør bag kemikalie-uheld risikerer sigtelse
img_2890.jpg
Læs også
Chauffør bag kemikalie-uheld risikerer sigtelse

- Min datter skrev og spurgte, om jeg var i svømmehallen. Hun var selvfølgelig glad for, at jeg ikke lige var her på det tidspunkt. Det er jo forfærdeligt, at sådan noget kan ske. Det må jo ikke ske, siger Berit Plambech fra Høng.

Kom til at hælde klor i en tank med svovlsyre

Det var en chauffør fra firmaet Cabola, der leverer klor til svømmehallen, som kom til at hælde det i en tank med svovlsyre. Det udløste en kemisk reaktion med dannelse af klorgas til følge.

17 personer måtte efterfølgende undersøges på Slagelse Sygehus.

Kommunen garanterer, at svømmehallen nu er fuldstændig sikker at bruge igen.

- Beredskabet har lavet målinger, der viser, at det er det er fuldstændig sikkert at bevæge sig i svømmehallen igen. Nu skal vi have undersøgt, hvordan det her kunne ske. Vi skal have en dialog med leverandøren om, hvordan vi undgår noget lignende i fremtiden, siger Mette Mandrup, centerchef i Slagelse Kommune, til TV ØST. 

Læs også
Selskab bag kemiudslip: Det er en menneskelig fejl
Læs også
Selskab bag kemiudslip: Det er en menneskelig fejl

Nyhedsoverblik