Slagelse-slagter tilbagekalder rullepølse efter listeriafund

En rullepølse fra Kolberg Kød er tilbagekaldt efter fund af listeria.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er fundet listeria i en skiveskåret rullepølse fra Kolberg Kød ApS, som nu trækkes tilbage.

Kolberg Kød ApS har en slagterbutik i Slagelse, og derudover leverer slagteriet kød til restauranter, efterskoler, kantiner og storkøkkener.

Produktet, hvori bakterierne er fundet, har overskredet sidste holdbarhedsdato.

Alligevel kalder Fødevarestyrelsen nu produktet tilbage, da man frygter, at folk har frosset rullepølsen ned til senere brug.

Solgt midt i september  

Det berørte parti rullepølse er blevet solgt mellem den 13. og 19. september, og udløbsdatoen var den 19. september.

Hvis du stadig har noget af pølsen liggende i fryseren, bør du smide den ud, opfordrer Fødevarestyrelsen.

 


Nyhedsoverblik