Slagelse skal stemme om ny plan for udsatte boligområder

Byrådet i Slagelse skal mandag tage stilling til en ny helhedsplan, der skal gøre op med det dårlige image og utrygheden i fire boligområder i kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Èn kommune, én helhedsplan. 

Det er mere eller mindre sloganet for ansøgningen til en ny boligindsats i Slagelse Kommune. En indsats, der skal tages stilling til mandag aften ved et byrådsmøde. 

Den nye helhedsplan skal gøre op med det dårlige image, de fire udsatte boligområder i kommunen har: Motalavej i Korsør, Ringparken i Slagelse, Præstevangen og Parkvej i Skælskør og Sydbyen i Slagelse. 

Planen skal danne ramme om alle de udsatte områder for at skabe et tættere samspil mellem kommunale og boligsociale indsatser, lyder det i dagsordenen for mødet. 

Og målet? Det skal være slut med udsatte boligområder i Slagelse Kommune.

Hvorfor en ny plan?

For ifølge kommunen er der en skæv beboersammenslutning i de fire boligområder. Samtidig kan man finde både Motalavej og Ringparken på regeringens ghettoliste. Og ser man på kriterierne, som regeringen har stillet for socialt udsatte boligområder, så er det tydeligt, at kommunen har udfordringer.

Her ses det nemlig, at alle områder har for mange beboere, der ikke har tilknytning til hverken uddannelse eller arbejdsmarked. Samtidig har beboerne i områderne en lavere indkomst end resten af Slagelse Kommune og flere er dømt for kriminalitet sammenlignet med resten af kommunen. 

Se tallene i boksen herunder:

Kriterier:

Påsatte brande hærger 

Endnu en årsag til, hvorfor kommunen bringer en ny helhedsplan i spil er, at trygheden i boligområderne er markant lavere end i resten af landet. 

Kigger man på Politiets Tryghedsindeks fra 2016, ligger både Ringparken og Motalavej meget lavt. Trygheden i Ringparken ligger på 72 procent og Motalavej på 58,3. På Motalavej er der tale om et fald fra 70,2 procent, og nu ligger de altså på niveau med 2014.

Utrygheden kan ifølge Slagelse Kommune sættes i sammenhæng med de mange påsatte brande, der hærger flere steder i kommunen. 

De påsatte brande har været en virkelighed for borgerne længe - og helt aktuelt har der siden midt maj været 40 påsatte brande i kommunen. Politiet har ikke fanget de skyldige endnu, fordi det halter med beviser, men de har dog en stille formodning om, hvem der kunne stå bag. 

Den 2. juni lød det nemlig således fra vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: 

- Vi aner ikke, hvem der går og påsætter de her brande. Vi har en formodning om, at det er nogle af dem, vi kender i forvejen, der går og leger kispus med os, men vi har ikke noget konkret at have det i. 

Flere unge skaber utryghed 

Men utrygheden stopper ikke ved flammerne. De fire boligområder har nemlig en markant højere andel af unge under 24 år i forhold til beboere over 50 år. 

De unge indvandrere eller efterkommere udgør 21,8 procent. Tallet fra resten af kommunen er 3,8. Samlet set bor 40,8 procent af alle unge med en anden etnisk baggrund i et udsat boligområde. 

Den høje andel af unge i de udsatte boligområder får kommunen til at konkludere: 

- Den høje andel af unge kombineret med en frafytning på 21 procent betyder, at der generelt er få gennemgående normbærende voksne i områderne, hvorfor områderne bærer præg af et normsæt, der i øvrige beboeres optik kan være utryghedsskabende og derved blandt andet fastholder en høj frafytningsprocent.

Den nye helhedsplan skal sikre, at der ikke er nogen af boligområderne, der kan findes på regeringens liste over socialt udsatte boliger efter 2025.

Klokken 17 mandag skal byrådet i Slagelse Kommune stemme om ansøgningen til den ny helhedsplan.