Slagelse i bund i erhvervsundersøgelse - borgmester ser det som en hjælp 

Slagelse Kommune ligger for tredje år i træk i den triste ende af Dansk Industris undersøgelse af det lokale erhvervsklima. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kniber med de fysiske rammer og den kommunale infrastruktur, Imaget for kommunen er i bund og der samarbejdes ikke godt nok om at skaffe arbejdskraft til virksomhederne i Slagelse Kommune. 

Sådan lyder nogle af konklusionerne i Dansk Industris Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse, som offentliggøres en gang om året.  

Kommunen er faldet ned på em 81. plads i undersøgelsen i år, oplyser Dansk Industri. Det er en plads ned af stigen i forhold til sidste år.

quote Jeg vil sige, at vi ikke oplever, at erhvervslivet svigter os

John Dyrby Paulsen (S), borgmester, Slagelse Kommune

Men kommunen får hug, så ser borgmester John Dyrby Paulsen (S) undersøgelsen som en guide til, hvordan kommunen kan gøre det bedre. 

Det siger han til TV2 ØST.  

- Jeg vil sige, at vi ikke oplever, at erhvervslivet svigter os. Vi oplever masser af interesse fra investorer i kommunen, og fra virksomheder, der vil købe erhvervsjord. Men det er ingen hemmelighed, at vi tager det her meget alvorligt. Vi vil meget gerne være en kommune, hvor virksomhederne også oplever, at det er let at være, siger John Dyrby Paulsen. 

Vil bruge undersøgele som guide

Han peger på, at der tilsyneladende er noget politisk bias i undersøgelsen fra Dansk Industri, men ser det egentlig som en god mulighed for at vide, hvor skoen trykker for erhvervslivet. 

- Her i kommunen, der bliver størstedelen af erhvervspolitikken udøvet i Erhvervscenteret, der især består af repræsentanter fra erhvervslivet. Derfor har vi en meget tæt dialog om den måde, som vi gør tingene på sammen med erhvervslivet. Men undersøgelsen peger alligevel på nogle ømme punkter, og her er det klart, at vi vil bede erhvervscenteret om at komme med forslag til, hvordan vi forbedrer os på de punkter, som mødes af kritik, siger han. 

2014-04-04_135603.jpg
Læs også
Næstved dumpede erhvervsundersøgelse: Borgmester vil væk fra bunden
2014-04-04_135603.jpg
Læs også
Næstved dumpede erhvervsundersøgelse: Borgmester vil væk fra bunden

Mens kritikere fra DI blandt andet peger på, at kommunen bør løse flere opgaver i samarbejde med erhvervslivet og bør styrke de lokale virksomheder, så hæfter borgmesteren sig ved en række bevægelser i undersøgelsen, som han finder mærkværdige. 

- Vi er gået tilbage på kommunal infrastruktur, selvom der ikke er sket besparelser her. Samtidig er vi ikke gået frem på eksempelvis byggesagsbehandlingen, selvom vi i dette budgetår har ansat fire nye medarbejdere til at bringe sagsbehandlingstiden ned.  På den måde kan man sige, at undersøgelsen måske afspejler problemer, hvor medicinen allerede er givet, siger han. 

Handler især om image

Han mener selv, at det et langt stykke hen af vejen handler om kommunens image – og det er ikke lige til at ændre med et knips med fingrene.  

- Det er ikke noget, som vi på den korte bane kan ændre så meget på. Men vi kan naturligvis fortsætte arbejdet, og så er der jo også en række ting i undersøgelsen, som viser forbedringer. Eksempelvis viser den fremgang for folkeskolerne, og vores indsats for at forbedre bredbåndsdækningen og mobildækningen kvitteres der også for, siger borgmesteren. 


Nyhedsoverblik