Slagelse hænger på regning for lukket center

Kun 7 af 12 kommuner vil betale deres del af regningen for et lukket børn og unge center i Slagelse, så nu hænger kommunen selv på resten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det nu lukkede Børn og Unge Center i Slagelse har været et dyrt bekendtskab for kommunen, siden den overtog tilbuddet fra amtet i 2007. Centeret lukkede i maj 2011 og efterlod sig en regning på 23,5 millioner kroner. Det skriver Sjællandske.

Slagelse Kommune afsatte selv 10,5 millioner kroner til at dække sin del, men selv om 12 kommuner udover Slagelse har brugt centeret, vil kun de 7 betale deres andel, og derfor hænger Slagelse på resten.

- Ærgerligt at det er gået sådan. Men der har simpelthen fra start manglet en klar aftale omkring, hvad der skulle ske i tilfælde af lukning. At der ikke var en sådan aftale skyldes, at man ikke var opmærksom på det på det tidspunkt, hvor man overgik fra sammenlægningsudvalget til det nye byråd, siger borgmester Lis Tribler (S) til avisen.

Siden har kommunen dog fået sånne aftaler på plads, men i denne omgang hænger den altså på resten af regningen.


Nyhedsoverblik