Slagelse får ny uddannelse

Nu åbner der en ny akademiuddannelse på Erhvervsakademiet Sjælland i Slagelse. Uddannelsen er automation og drift.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu åbner der en ny akademiuddannelse i automation og drift på Erhvervsakademiet Sjælland i Slagelse.

Den nye uddannelse skal give de studerende kompetencer inden for både teknik, samarbejde og innovation.

Uddannelsen henvender sig blandt andet til faglærte, som anvender deres viden om hardware, konfiguration og software til udvikling og drift af automatiske og maskintekniske anlæg og løsning af opgaver i produktionen på et videregående niveau.

quote Samtidig skal der være uddannelsestilbud uden for de større universitetsbyer

Søren Pind, uddannelses- og forskningsminister

Det kan være smede, mekanikere, elektrikere og personer, der arbejder som automatik- eller driftsteknikere.

Uddanner til fremtidens arbejdsmarked

Den studerende kan specialisere dig inden for to retninger i hhv. ”Industri” og ”Offshore, olie og gas”.

- Vi skal uddanne til fremtidens arbejdsmarked. Derfor er det er vigtigt, at vi hele tiden tilpasser uddannelsesudbuddet til arbejdsmarkedets behov. Samtidig skal der være uddannelsestilbud uden for de større universitetsbyer. Det er godt, at vi nu får flere uddannelser, der lever op til regeringens ambitiøse målsætninger på begge områder, siger Søren Pind, uddannelses- og forskningsminister, i en pressemeddelelse.

Udannelsen er etableret, da der blandt andet er et dokumenteret behov i Region Sjælland for akademiuddannelsen. 

Uddannelsen er lige nu prækvalificeret og ventes at åbne næste år. 


Nyhedsoverblik