¨

Skralder i mediestorm

Foto: TV ØST

Efter at skralderen Lasse Johannesen i søndags offentliggjorde et billede af den seddel, der mødte ham ved Netto i Vemmelev, er han blevet et større debatemne.

Torsdag stod skralderen frem og fortalte til TV2 ØST, hvorfor han skralder.

- Det er nødvendigt, hvis jeg skal give min søn en ordentlig madpakke med, siger 45-årige Lasse Johannesen fra Slagelse.

Lasse Johannesen er tidligere fængselsbetjent, men er nu invalidepensionist. Når alle regninger er betalt, har Lasse Johannesen 1200 kroner at gøre med til sig selv og sin 13-årige søn. For et par måneder siden spurgte han desperat andre udsatte familier om hjælp på facebook. Her blev skraldning blandt andet foreslået.

- I starten var det grænseoverskridende. Nu er det okay, siger Lasse Johannesen, skralder fra Slagelse.

I søndags lagde Lasse Johannesen så et billede op af den seddel, som havde mødte ham på en container hos Netto i Vemmelev. Sidenhen skrev Ekstra Bladet om sedlen, og Lasse Johannesen blev kimet ned af medierne.

- Det gik jo fuldkommen grassat, siger skralderen.

På sedlen skrev 'yndlingsmedarbejderen', at vedkommende havde tisset på fødevarerne i containeren de sidste 14 dage.

- Jeg var forundret. Jeg synes, det var noget mærkeligt noget at skrive, hvis man ikke havde gjort alvor af det, siger Lasse Johannesen.

Dansk Supermarked var hurtigt ude og undskylde og sige, at Netto-medarbejderen havde hængt sedlen op på eget initiativ, og det var blevet indskærpet, at det var moralsk forkert. Ifølge Dansk Supermarked havde medarbejderen ikke gjort alvor af truslen.

Det er ikke ulovligt at skralde, så længe man ikke bryder låse, forcerer hegn eller lignende. 

02:41 Luk video

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App