Skolepatrulje vinder stor pris - blev overrasket med partybus og is

Vemmelev Skole vandt prisen for årets skolepatrulje 2019. Og det blev fejret med manér.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et uforglemmeligt frikvarter udspillede sig fredag på Vemmelev Skole i Slagelse.

Ved middagstid blev skolens elever samlet i skolegården og en partybus og en Hjemis-bil blev politieskorteret ind i skolegården.

I partybussen stod skolens skolepatruljeelever og repræsentanter fra Rådet fra Sikker Trafik og LB Forsikring og en DJ, som fyrede op for musikken. Derefter blev der danset til musik, spist is og popcorn, og der blev holdt taler fra borgmesteren og Rådet for Sikker Trafik.

Og det var der en helt særlig grund til. Skolens skolepatrulje er nemlig blevet kåret til Danmarks bedste af Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring.

Der var kæmpe surprise-fest for skolekammeraterne på Vemmelev Skole fredag middag
Der var kæmpe surprise-fest for skolekammeraterne på Vemmelev Skole fredag middag Foto: Frederik Thorup - TV ØST

- Det var rigtig sjovt at komme kørende ind i gården, hvor hele skolen stod klar, og alle syntes, det var megafedt at se, at det var deres skolepatrulje, der var oppe i partybussen, siger Karina Petersen, som er underdirektør i Rådet for Sikker Trafik, der står for at uddele prisen. 

Fedt med anerkendelse

At være skolepatruljeelev betyder, at man i vintermånederne skal stå tidligt op og holde styr på skolevejene i al slags vejr. En frivillig tjans, som skolepatruljeeleverne bestemt ikke fortryder efter dagens suprise-fest.

quote Det er en fantastisk dag

John Dyrby Paulsen, borgmester i Slagelse Kommune

- Det er virkelig fedt at blive at blive anerkendt for det, man gør, fortæller Malou Nygaard Kristensen, som gerne vil fortsætte i skolens skolepatrulje.

- Selvfølgelig. Vi gør det jo for, at eleverne kommer sikkert i skole, siger hun.

Forældre-fokus bragte sejren i hus

Hele 5.500 skolepatruljer landet over var med i kampen om prisen, men det var Vemmelev Skole, der løb med sejren. Det skyldes især elevernes særlige fokus på at holde forældrene i ørerne på skolevejene 

- Udover at hjælpe deres kammerater godt på vej har skolepatruljen på Vemmelev Skole også givet de forældre, der har lidt for travlt i morgentrafikken, et kærligt skub. Det er sejt, at de unge på den måde tager ansvar også for de voksne - og det fortjener at blive hyldet, udtaler Mikkel Klausen, CSR-chef i LB Forsikring. 

Skolepatrulje
Læs også
Sure og utålmodige bilister:
Kampagne skal give anerkendelse til skolepatruljerne
Skolepatrulje
Læs også
Sure og utålmodige bilister:
Kampagne skal give anerkendelse til skolepatruljerne

Midt i overraskelses-fejringen var også borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen (S).

- Det er en fantastisk dag. Ikke alene er Vemmelev Skole blevet udnævnt som den bedste skolepatrulje i landet, så har de (eleverne, red) også en fest, siger han. 

Der var stor jubel hos skolekammeraterne, der fejrede prisen med is, juice og popcorn
Der var stor jubel hos skolekammeraterne, der fejrede prisen med is, juice og popcorn Foto: Frederik Thorup - TV ØST

Nyhedsoverblik