¨

Skole lader piger prøve kræfter med mandefag

Sådan så det ud, da piger fra 7. og 8. klasse på Marievangsskolen i Slagelse prøvede kræfter med en række typiske mandefag på ZBC. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Pigerne fra to klasser på en skole i Slagelse får lov til at prøve kræfter med fag, der næsten kun vælges af drenge.

Et job som tømrer eller VVS’er kan løses af både kvinder og mænd. Men kun meget få kvinder vælger de typiske mandefag som erhverv – og det vil ZBC Slagelse nu udfordre.

Derfor har piger fra 7. og 8. klasse på Marievangsskolen i Slagelse i denne uge skiftet bøger og tavleundervisning ud med værktøj og praktisk arbejde på ungdomsuddannelsen.

 - Vi laver sådan en model, som vi saver i, siger Silje Munthe. Hun er elev på Marievangsskolen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det ud, da piger fra 7. og 8. klasse på Marievangsskolen i Slagelse prøvede kræfter med en række typiske mandefag på ZBC. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Silje og skolekameraterne skal snart til at vælge valgfag, derfor er der afsat et par timer til at prøve fagene af, før de beslutter sig.

Men i første omgang gælder det om at få løst dagens opgave i tømrerfag:

- Jeg synes, det fungerer meget fint, men det er også lidt svært, siger Silje Munthe.

Vil have piger til at satse på mandefag

Håbet er, at nogle af pigerne kan lokkes til at vælge fag som automatteknik, VVS-energiteknik og tømrerfag, da holdene på ZBC stort set kun fyldes op af drenge:

- Ingen tvivl om at der sker noget, når der er piger og drenge sammen. Det giver en helt anden ro og en anden måde at anskue opgaver på. Jeg synes, at pigerne bidrager på en god og positiv måde både til opgaveløsningen og til undervisningen, siger Michael Bang Dyrehave, der er uddannelseschef på ZBC.

Det er ikke kun hos ZBC Slagelse, at man ser fraværet af pigerne. Det gælder også ude i erhvervslivet, hvor mændene har sat sig tungt på håndværksfagene.

Blandt uddannede i fag som Sundhedsservice, ernæringsassistent og frisør dominerer kvinderne, og udgør cirka 90 procent af gruppen. I fag som tømrer, vvs-teknik og mekanik fylder kvinderne derimod under fem procent.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App