Skælskør Bank smiler igen (Video)

Det har været en lang og hård kamp for at få luft for Skælskør Bank. I dag fik banken en ordentlig mundfuld ilt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skælskør by kunne ånde lettet op i dag. De mørke skyer over Skælskør Bank er endelig ved at trække væk. Banken ser ud ikke længere ud til at være truet af lukning.

Men det sidste års tid har været hårdt for den lokale bankdirektør i Skælskør Bank. Det kan tydeligt ses på bankens aktiekurs, som er styrtdykket. Men i dag begyndte lyset at skinne for enden af tunellen. Det glæder folk på gaden.

- Min kone siger, at mine rynker er blevet dybere. Og det er helt naturligt. Sådan må det være med sådan et stort pres over så lang tid, siger Carsten Roth, der er adm. direktør i Skælskør Bank. 

Banken har været i fare for at lukke

- Nu kan jeg smile igen, siger Carsten Roth.

TV2 ØST har interviewet adm. direktør, Carsten Roth. Se interviewet herunder:
[video:video_mangler:090930_skaelskor.flv]

Finanstilsynet sagde i dag ved middagstid god for bankens redningsplan.

- Det er godt for Skælskør, siger Henrik Wagner, som bor lidt udenfor Skælskør. 

Mange borgere mener, at det er vigtigt med en lokal bank.

- Det giver nærhed og tryghed, siger Stig Rasmussen fra Skælskør.

Poul Holm har styret Super Brugsen i Skælskør i 20 år. I lige så mange år har butikkens bank heddet Skælskør Bank. 

- Vi er også en butik, hvor mange fra bankens personale handler. Derfor vasker denene hånd den anden. Hvis ikke vi passer på hinanden, hvem skulle så gøre det, spørger brugsuddeler Poul Holm.

Den lokale bank har stadig troværdighed selvom andre små banker som Bank Trelleborg og Roskilde Bank er kollapsede.

- Jeg tror på de mennesker. Jeg tror på, at de kan få det til at fungere.


Nyhedsoverblik