SK Aarhus giver en hånd til Slagelse

SK Aarhus donerer overskuddet fra sin hjemmekamp mod Team Esbjerg til Slagelse FH, der kæmper for at undgå en konkurs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Håndboldklubben Slagelse FH får hjælp fra uventet kant i bestræbelserne på at styre uden om en truende konkurs.

Ligakonkurrenten SK Aarhus har besluttet sig for at donere overskuddet fra holdets hjemmekamp den 30. december mod Team Esbjerg til Slagelse FH, der skal skaffe halvanden millioner kroner senest i begyndelsen af januar.

- Vi er i SK Aarhus kede af at se de store problemer, Slagelse FH er kommet i. En klub, der har givet hele Danmark så store oplevelser, fortjener al mulig støtte og forståelse i den svære situation, lyder det fra SK Aarhus i en pressemeddelelse.

Slagelse FH, der under Anja Andersens ledelse vandt Champions League to gange, har selv gang i en masse initiativer for at skaffe pengene. Blandt andet bliver der afholdt en auktion over gamle Champions League-relikvier.

/ritzau/


Nyhedsoverblik