Sjællandsk forening kæmper for efterspurgt tværmotorvej

Frontkæmperne, der ønsker en 70 kilometer Tværmotorvej på Vestsjælland, inviterede onsdag til debat i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

70 kilometer asfalt dedikeret til effektiv transport mellem Kalundborg, Slagelse og Næstved. 

Det er drømmen, hvis man spørger Foreningen til Fremme af den Sjællandske Tværmotorvej.

De havde onsdag inviteret til debat i Slagelse, hvor man skulle drøfte muligheden for at gøre landevej 22 til en motorvej.

Debatarrangementet var en mulighed for, at erhvervsforeninger og virksomheder kan samle sig og undersøge, hvordan de skal organisere sig, hvis det skal lykkes dem at få rute 22 gjort til en motorvej.

Læs også
Borgmestre i kamp for asfalt: Kvart million vil få gavn af ny motorvej
Læs også
Borgmestre i kamp for asfalt: Kvart million vil få gavn af ny motorvej
Mødet med tværmotorvejen onsdag aften.
Mødet med tværmotorvejen onsdag aften. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

- Det er utrolig vigtigt, at vi får lavet den tværforbindelse, der strækker sig fra Næstved via Slagelse til Kalundborg. Det handler om bosætning, men det handler også om miljø og grøn trafik, fordi motorvejene er billigere at køre på - i hvert fald når vi taler om tung transport. Der bliver ikke brændt lige så meget diesel af, siger Jens-Ole Larsen, der er formand for Foreningen til Fremme af den Sjællandske Tværmotorvej.

quote Det handler om bosætning, men det handler også om miljø og grøn trafik, fordi motorvejene er billigere at køre på

Jens-Ole Larsen, formand for Foreningen Sjællandske Tværmotorvej

Står sammen

Erhvervsforeninger og virksomheder er gået sammen på tværs af Sjælland for at stifte Foreningen til Fremme af den Sjællandske Tværmotorvej.

Kalundborg Havn er en af dem, der deltager i onsdagens debat.

- Vi er Sjællands nye dybtvandshavn og nye containerhavn. Vi har i dag kunne konstatere, at vi har taget 42 procent af det sjællandske containermarked. Vi distribuerer ud til hele Sjælland og fra Sjælland ned til vores havn. Det kan vi gøre billigere på landtransporten, men ikke mindst kan vi gøre det billigere på klimaaftrykket. Det er billigere CO2-mæssigt at transportere containere fra Kalundborg Havn over Sjælland, og det vil sige, at hvis man får en motorvej, så kan vi lave et endnu flottere klimaaftryk for vores varer, der skal ind og ud af Sjælland, siger Bent Rasmussen, direktør for Kalundborg Havn.

Landevej skal være motorvej

Foreningen har til formål at kæmpe for at få opgraderet landevejen mellem Kalundborg, Slagelse og Næstved til en motorvej inden for en kortere årrække.

De mener, at en tværmotorvej vil give store gevinster i form af vækst og arbejdspladser.

Læs også
Kamp for ny tvær-motorvej
Læs også
Kamp for ny tvær-motorvej

- Vi tror på, at det kan lykkes. Det skal lykkes, så det er bare at komme videre. Jeg føler, at vi har fået en politisk tilslutning i dag på tværs af alle partifarverne, så jeg synes, at det tegner rigtig godt, siger Jens-Ole Larsen.

Kampen for en tværmotorvej kommer i kølvandet på sidste års store infrastrukturaftale, hvor et bredt flertal af Folketingets partier afsatte midler til at gennemføre en forundersøgelse af en opgradering af Rute 22. Enten i form af en motorvej eller en 2+1-vej. Forundersøgelsen ventes igangsat 2025/26. Derfor indleder de sjællandske erhvervsfolk nu presset for at få opgraderet hele vejen til motorvej.

Ifølge en analyse fra Grontmij vil de tre sjællandske vejprojekter skabe omkring 2600 nye arbejdspladser, og effekten vil komme, allerede når man har lavet de første etaper.

De første 15 km af de i alt 70 km motorvej, som tværmotorvejen strækker sig over, er allerede godt på vej. I hvert fald er der dømt byggestart på Næstved-Rønnede motorvejen i 2026 – hvis tidsplanen holder.



Nyhedsoverblik