Sjællandsfestivalen er tilbage efter coronapause - særligt én kunstner er populær

Onsdag og torsdag bliver der afholdt Sjællandsfestivalen i Slagelse efter to års pause.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er skruet op for musikken og fadølsanlægget fyldt op, da der onsdag og torsdag er gang i Sjællandsfestivalen i Slagelse.

Det sker efter to år, hvor corona har spændt ben for afholdelsen. Derfor var det nogle forventningsfulde og glade gæster, der onsdag indtog pladsen. 

- Det er perfekt. Hvad mere kan man ønske sig, det er ligesom et paradis. Fuld af musik, glade mennesker, himlen er blå, og solen skinner, siger Louise Nordal Borello fra Næstved.

quote Hvad mere kan man ønske sig, det er ligesom et paradis

Louise Nordal Borello, Næstved

- Det er hyggeligt, og der er god musik og god stemning, siger Mikkel Rene Lindgreen Isalin fra Korsør, hvortil hans kammerat tilføjer: 

- Og der er billige bajere. 

Sjællandsfestivalen er Danmarks næststørste festival for udviklingshæmmede, og derfor er det kun for mennesker med fysiske eller psykiske handicap fra kommunerne Slagelse, Ringsted, Sorø, Odsherred, Holbæk og Kalundborg.

Én meget populær kunstner

Onsdag og torsdag kan de cirka 3000 sjællandske gæster opleve kunstnere som Andreas Odbjerg, Hjalmer, Kandis og Magtens Korridor.

Og der er mange holdninger til, hvem gæsterne glæder sig mest til at høre. Dog er der særligt én kunstner, som bliver nævnt igen og igen. 

- Birthe Kjær, hun er min yndlingsperson. Jeg har noget at sige til Birthe Kjær. Jeg er mega fan af dig, siger Benjamin Kristensen, der var med til festivallen. 

Benjamin Kristensen så meget frem til at se Birthe Kjær. Han kalder sig selv for mega fan.
Benjamin Kristensen så meget frem til at se Birthe Kjær. Han kalder sig selv for mega fan. Foto: TV2 ØST

Det er også en tradition at Birthe Kjær hvert år kommer og spiller til Sjællandsfestivalen. Derfor glædede hun sig til at indtage scenen efter nogle års pause.

Der er mange, der nævner dig, når jeg spørger, hvem de glæder sig mest til at høre. Hvordan er det at vide, at der er nogle meget forventningsfulde publikummer derude? 

- Så kan det jo kun gå godt, fordi så kommer de med det rigtige sind og den rigtige indstilling. Og så skal vi bare have en fest, siger Birthe Kjær.

Det er en tradition at Birthe Kjær hvert år kommer og spiller til Sjællandsfestivalen
Det er en tradition at Birthe Kjær hvert år kommer og spiller til Sjællandsfestivalen Foto: TV2 ØST

Afholdte virtuel begivenhed

Sidste gang der var fest var i 2019. For i 2020 aflyste man helt festivallen og i 2021 afholdt man en virtuel begivenhed.

Men nu er festivalen tilbage, som gæsterne kender den. Helt uden coronarestriktioner. 

- Da vi havde corona, følte jeg mig lidt indelukket. Så jeg er rigtig glad for, at de gider at gøre noget, så vi kan komme ud og opleve noget mere, siger Louise Nordal Borello.

Det har dog kunne mærkes på festivalen, at det er nogle år siden, de sidst skulle afholde den store begivenhed. 

Læs også
Sjællandsfestivalen er i gang: Flere tusinde mennesker med handicap fester i Slagelse
Læs også
Sjællandsfestivalen er i gang: Flere tusinde mennesker med handicap fester i Slagelse

Formanden for Sjællandsfestivalen siger, at der har været nogle fejl hist og her, men at stemningen stadigvæk er i top. 

- Det er meget glade mennesker, der er her. De har savnet at komme ud og holde festival. Det er jo deres festival, så vi får alt tilbage, det er dejligt, siger formanden Lars Ravn.

Festivalens overskud går til Sjæleprisen. Den uddeles til personer eller institutioner, der laver kultur eller idræt for udviklingshæmmede.


Nyhedsoverblik