¨

Sjælden børnegravplads overrasker arkæologer

En gravplads med børnegrave er blevet fundet mellem Slagelse og Flakkebjerg. Fundet er blevet holdt hemmeligt af frygt for ubudne gæster. 

01:06

En arkæolog markerer stedet, hvor resterne af en 10-12-årig piges tænder er fundet. Ud over tænderne er kun fundet gravgaver som et bronzespænde, mange glas- og ravperler samt fire skåle af keramik i graven. Her markeres pigens tænder. Umiddelbart nedenfor tænderne ses den fibula, som hun havde med sig i graven. Video: Jakob Olling - TV2 ØST

Døden var ikke ualmindelig – og slet ikke blandt børn.  

Alligevel var det sørgende forældre, der engang mellem år 210 og 300 efter vores tidsregning sagde farvel til deres 10-12-årige pige. Med i graven fik hun sin flotte dragt, der var hæftet sammen med en bronze-nål - og hvorpå der var perlekæder af glas og ravperler. 

Der er fundet syv børnegrave helt tæt sammen - og det er meget usædvaneligt

Louise Melchior Rasmussen, Arkæolog, Museum Vestsjælland

Nu er den afdøde pige blevet genfundet af arkæologerne fra Vestsjællands Museum, der er ved at gøre klar til nedgravningen af gasrøret Baltic Pipe. Fundet er gjort mellem Slagelse og Flakkebjerg, nær Flakkebjerg Stationsby. 

- Vi står med en stor samling børnegrave. Der er fundet syv børnegrave helt tæt sammen - og det er meget usædvaneligt, siger Louise Melchior Rasmussen, der har foretaget udgravningen. 

Gravene er i udgravningen markeret som ridser i jordoverfladen. Kun en umærkelig farveforskel afslører, hvor de er. Plastik dækker de grave, der allerede er gravet ud. Plastikken skal beskytte fundene mod at udtørre i det gode vejr.

Baltic Pipe er et projekt, hvor Polen forbindes med gasfelter i Nordsøen og Norge, og dermed får en bedre forsyningssikkerhed, end det hidtil har været tilfældet. Rørledningen betyder, at der graves et langt spor gennem blandt andet Sjælland, hvor arkæologerne skal undersøge forholdene i jorden.  

Tidligere er der i området fundet et væld af jernaldergårde, men også en egentlig fyrstehal som led i udgravningerne. 

Kun børn begravet her

Gravpladsen ligger på en bakketop med udsigt over et vandløb. Her er de døde begravet på siden, med hovedet mod syd og benene helt oppe under kroppen. Det er typisk for jernalderen – men en ting skiller sig dog ud: Ifølge museet plejer gravpladser fra perioden at være blandede i alder, ligesom resten af befolkningen var det. På gravpladsen ved Flakkebjerg Stationsby er der dog kun fundet børnegrave. 

- Det, at vi kun finder børnegrave gør det til et usædvanligt fund. Vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at forældrene ligger begravet lige ved siden af her, hvor vi graver. Det finder vi aldrig ud af. Men en ren børnegravplads i denne periode er en sjældenhed, siger Louise Melchior Rasmussen. 

Et andet særkende ved gravene er, at børnene har fået gravgaver med - både i form af perler, men hos enkelte også i form af metalsmykker. 

Museumsfolkene hæfter sig ved, at gravgaver til børn i denne periode langt fra var normen. 

- Jeg vil ikke sige, at det var en egentlig sjældenhed. Men det var ikke typisk. Det vidner om en vis velstand hos forældrene, når man fik værdifulde genstande med sig i graven, siger Louise Melchior Rasmussen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så den 10-12-årige piges grav ud. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

Frygt for ubudne gæster

Fundet på Vestsjælland blev gjort i slutningen af maj måned. På grund af frygt for ubudne gæster har det dog indtil nu været hemmeligholdt, indtil alle børnegravene var undersøgt og alle fund var sikret.

- Vi kunne se, at der var udslag på metaldetektoren på flere af de grave, der ikke var udgravet - og det ville vi gerne have styr på, før fundet blev offentligt kendt, siger Louise Melchior Rasmussen.

Metaludslagene viste sig ikke at have noget at gøre med de øvrige grave, men de rummede blandt andet perler af glas og rav og lerkar, der måske har indeholdt mad til den sidste rejse.

Fundene er nu sendt til nærmere undersøgelser hos en konservator i store jordblokke - og de skal nu blandt andet røntgenfotograferes for at skaffe ny viden om denne tid.

- Det er vigtigt, at fundene hurtigt konserveres. Eksempelvis glasperlerne går til, når de udsættes for kontakt med luft og lys, så jeg håber, at de allerede er igang, siger hun.

Usædvanelige gravgaver

Målt på mængden af gaver er graven med den 10-12-årige pige den mest fremtrædende blandt de syv grave.

- Hun er klart den, der har fået mest med i graven. Og det er gaverne, der gør, at vi tror, at der er tale om en pige, siger Louise Melchior Rasmussen.

Ud over hendes tænder og enkelte knogler fra hovedregionen, så er der blandt andet fundet en bronze-nål, rigtig mange perler og fire lerkar med offergaver i graven. 

Fibulaen ser ud til at være rigtig godt bevaret, og den er lidt speciel, fordi den også har udsmykning på selve bøjlen

Louise Melchior Rasmussen, Arkæolog, Museum Vestsjælland

Bronzenålen holdt hendes klædedragt sammen. Det kaldes en fibula, og de hyppige skift i moden i jernalderen betyder, at graven kan dateres meget præcist til et sted imellem 210 og 300 efter vor tidsregning, sandsynligvis mere præcist end fundet vil kunne dateres med kulstof-14-metoden. 

- Fibulaen ser ud til at være rigtig godt bevaret, og den er lidt speciel, fordi den også har udsmykning på selve bøjlen. En fibula var et ret almindeligt smykke - men det var ikke noget, som alle havde råd til, siger  Louise Melchior Rasmussen.

Ud over perlerne og fibulen er de fire skåle af brændt ler interessante.  

- Det har muligvis været som en del af et begravelsesritual, at hun har fået mad eller andet med sig i graven. De fire skåle er i hvert fald bevaret i dag – og måske kan vi finde ud af mere om gravgaverne ved at analysere deres indhold, siger Louise Melchior Rasmussen. 

Også perlerne skal undersøges nærmere. Blandt andet håber arkæologerne, at man ved hjælp af røntgen-billeder kan afgøre, hvordan kæderne har været bygget op. Samtidig håber man, at tænderne kan afsløre pigens alder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det ud, da arkæologer fra Museum Vestsjælland udgravede den 10-12-årige piges grav, Foto: Museum Vestsjælland

 

Ved ikke, hvordan de er døde

Da der kun er meget lidt tilbage af de døde, så har det endnu ikke været muligt at fastslå, hvad dødsårsagen var.

Det er dog arkæologernes teori, at de er døde indenfor en generation eller to. Gravene er nemlig lagt med en indbyrdes afstand, der tyder på, at man godt har vidst, at her lå nogen i jorden.

- Vi kan ikke sige, om de har kendt hinanden. Men det kan de godt have gjort, siger Louise Melchior Rasmussen. Hun tør ikke gætte på, om de måske er døde samtidig som følge af en epidemi, eller måske er blevet ofre for nogle af de offer-ritualer, som menes at have fundet sted i jernalderen.

- Vi ved ikke, hvorfor de er døde, og vi finder nok ikke ud af det. Men det er nok mest nærliggende at tænke på den høje børnedødelighed som en forklaring, end at finde mere opfindsomme teorier, siger hun.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App