Selvkørende bus på vej til Slagelse Sygehus: - Det er spændende

Sygehusdirektør ser frem til, at forsøgsordningen med førerløs bustransport også kommer til Slagelse Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Slagelse Sygehus kan man nemt få ømme stænger, når man skal gå fra afdeling til afdeling.

Men det skal være slut med alt for lange gåture for patienter, der har nedsat mobilitet. Slagelse Sygehus er nemlig en del af en forsøgsordning, der undersøger brugen af førerløse busser på sygehuset.

quote Jeg synes, det er spændende, at der kommer nogle transportformer som er mere omkostningseffektive

Vagn Bach, sygehusdirektør Slagelse Sygehus

I maj startede forsøgsordningen, da Danmarks første førerløse bus rullede ud på Sjællands Universitetshospital i Køge. 

Efter indvielsen af Køge-bussen har tusindvis af patienter, medarbejdere og pårørende fået gavn af den alternative transport. I omegnen af 200 passagerer har der været på bussen hver dag.

Kører op til 23 km/t

Nu venter næste fase i forsøgsordningen. Her er Slagelse Sygehus altså blevet udpeget til også at få gavn af førerløse bustransport.          

- Der er den idé i det, at Slagelse Sygehus ligger på en relativ stor matrikel, hvor der er langt fra den ene ende til den anden, og vi kunne godt se en fordel i at have en bus kørende med medarbejdere og patienter, så de kan komme lettere frem og tilbage. Så det, synes vi, er spændende, siger Vagn Bach, der er sygehusdirektør på Slagelse Sygehus.

Illustration af bussens rute på Slagelse Sygehus\n
Illustration af bussens rute på Slagelse Sygehus\n Foto: Movia

Mens der på Universitetshospitalet i Køge kun har været førerløs bustransport indendørs, skal bussen på Slagelse Sygehus køre udendørs og dermed blive en del af den offentlige trafik. Ruten kommer til at følge Fælledvej, hvorfra den kører ind ad tre sidegader på sygehusets område. Bussen skal køre op til 23 km/t.

- Jeg synes, det er spændende, at der kommer nogle transportformer, som er mere omkostningseffektive, og som kan hjælpe der, hvor der er behov for det, siger Vagn Bach til TV ØST.

Halvdelen af passagererne har ikke brug for den

Evalueringen af forsøget i Køge viser, at halvdelen af passagererne steg på bussen på grund af nysgerrighed og lyst.

Det vidner ifølge hospitalsledelsen om, at patienter og pårørende på stedet er trygge ved at lade sig transportere af den førerløse bus, men også at halvdelen af passagererne ikke har et egentlig transportbehov. 

Sygehusdirektøren på Slagelse Sygehus mener dog ikke, at det gør noget, at den også bliver brugt af personer, der ikke har gangbesvær.

bus2.jpg
Læs også
Førerløs hospitalsbus ruller derudad: Transporterer 200 passagerer om dagen
bus2.jpg
Læs også
Førerløs hospitalsbus ruller derudad: Transporterer 200 passagerer om dagen

- Sådan er det jo, for det er interessant, når der kommer noget nyt. Sådan var det også med metroen i starten, men bussen har også en praktisk implikation, for vi kan muligvis lave nogle billigere transportformer, og her kan vi også bruge den efter behov. Vi kan tilkalde den, hvis der er en dårligt gående, der skal transporteres. At der så er nogen, som ikke er dårligt gående, der bruger den, det skal jo ikke forhindre, at der er et system, der hjælper de dårligt gående, siger Vagn Bach.

Der er ikke fastlagt dato for busforsøget i Slagelse, men forventes at blive iværksat i 2019. 


Nyhedsoverblik