Selskab bag kemiudslip: Det er en menneskelig fejl

Selskabet bag kemiudslippet i Slagelse tirsdag morgen beklager meget hændelsen. Det var en menneskelig fejl, siger direktøren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en menneskelig fejl, der tirsdag morgen var årsagen til det store kemiudslip i Slagelse, hvor en svømmehal måtte evakueres, og 17 personer blev undersøgt og behandlet på Slagelse Sygehus.

Det siger direktøren for Cabola, der stod for at levere de kemikalier til svømmehallen, som tirsdag morgen kom i en forkert tank og udløste den kemisk reaktion med dannelse af klorgas til følge.

- Jeg vil ikke kalde det en procedurefejl, men en menneskelig fejl. Det er faktisk den værst tænkelige fejl, man kan begå. Og det er så den, vi begår. Vi er jo mennesker og ikke maskiner, siger Kenneth Laursen fra Cabola til TV ØST onsdag.

img_2890.jpg
Læs også
Chauffør bag kemikalie-uheld risikerer sigtelse
img_2890.jpg
Læs også
Chauffør bag kemikalie-uheld risikerer sigtelse

Selskabet leverer fra Kolding kemikalier til en række svømmehaller over hele Danmark.

Han oplyser, at det var en forholdsvis erfaren chauffør, der begik fejlen. Han har været ansat i firmaet i tre år.

Vi tilgår en tank, og fylder et forkert stof på. Jeg var ikke derude, men det er mit ansvar, siger Kenneth Laursen.

Den berørte chauffør fik selv indåndet de giftige dampe, og blev selv indlagt efter hændelsen. 

img_2890.jpg
Læs også
Kemikalieudslip i Slagelse: 17 akut kørt på hospitalet
img_2890.jpg
Læs også
Kemikalieudslip i Slagelse: 17 akut kørt på hospitalet

Nyhedsoverblik