Syddansk Universitet har besluttet, at universitetet afvikler sine aktiviteter på Vestsjælland.
Det skriver SDU på deres hjemmeside.
Det var meningen, at Roskilde Universitet skulle overtage uddannelsesaktiviteterne på SDU Slagelse.
Men i september kom det frem, at det ikke blev til noget.
Siden har SDU’s ledelse arbejdet med at finde alternative løsninger, der kunne sikre campussens fremtid.
- Det har desværre ikke vist sig muligt at finde en bæredygtig løsning på den meget udfordrede økonomiske situation, som SDU Slagelse befinder sig i, og som desværre ser ud til at fortsætte blandt andet på grund af udsigten til færre og færre studerende og uddannelsesindtægter.
- Konklusion er derfor, at det fremtidige SDU bliver uden aktiviteter på Vestsjælland, siger rektor Jens Ringsmose.
SDU’s beslutning om at afvikle uddannelsesaktiviteterne gælder fra medio 2027, så ingen nuværende studerende bliver berørt.
Men allerede fra næste år er det slut med optagelse af nye studerende, skriver universitetet.