Særlig gymnasieklasse for elever med autisme: - De respekterer vores grænser

Efter der blev taget hensyn til Mathias Kræmer Eberhardt Sørensens autisme på Teknisk gymnasium HTX i Slagelse, blev han trods svære odds student med topkarakterer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Studerende med ADHD og autisme har det ofte svært I skolen. De må kæmpe ekstra hårdt og er i større mistrivsel. Det viser en rapport fra Uddannelses-og Forskningsstyrelsen.

Men selvom man har en psykisk udviklingsforstyrrelse, kan man sagtens gennemføre en uddannelse.

Det sker på Teknisk gymnasium HTX i Slagelse, der har en studieretning for elever med autisme.

- De har respekteret vores grænser noget mere i forhold til en almindelig klasse, hvor man er meget tæt op af hinanden og ofte snakker med hinanden konstant i pauserne, men også i timerne, siger Mathias Kræmer Eberhardt Sørensen.

quote De har respekteret vores grænser noget mere i forhold til en almindelig klasse

Mathias Kræmer Eberhardt Sørensen

For ham har det været svært at fokusere, når der sker for meget omkring ham.

- Ja, helt klart.

Psykiater: - Den store opgave er at gøre det muligt

Mie Bonde er en af Danmarks førende psykiatere, når det gælder børn og unge med autisme og ADHD. Hun har også selv ADHD og autisme.

- Autisme er en neurologisk lidelse. Det vil sige, at det ikke er en sygdom. Det er en lidelse, man er født med. Det er lidelser, der forekommer i familier, for det handler om noget genetisk, og det er noget, man ikke kan kurere eller helbrede, siger hun.

- Den store opgave er at gøre det muligt for de her mennesker, som blot har en varieret hjerne fra de flestes. At gøre det muligt at fungere i det samfund, de vokser op i. De har det sværest i børne- og ungdomsalderen. Jo længere, de kommer ind i voksenalderen, jo nemmere bliver det at skabe den ramme selv, for så har man noget at skulle have sagt.

Ifølge psykiater Mie Bonde, der også selv har ADHD og autisme, er det vigtigt, at vi som samfund gør det muligt for de unge at vokse op og tage del i vores samfund.
Ifølge psykiater Mie Bonde, der også selv har ADHD og autisme, er det vigtigt, at vi som samfund gør det muligt for de unge at vokse op og tage del i vores samfund. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Frederiks mor kæmpede for at få ham på rette spor

I 2019 har TV2 ØST fortalt om Frederik Mastek, som også har ADHD og autisme. Familien har kæmpet for den unge mand, der tidligere har fået at vide, at han skulle gå efter at få en førtidspension.

Frederik Mastek havde flere år, hvor han ikke kunne gå i folkeskolen, og han havde selvskadende tanker om at tage sit eget liv. Men med den rette hjælp, fik Frederik et godt skoletilbud og blev siden hen student med topkarakter.

- Da han gik i anden klasse, konstaterede han, at han ville tage sit eget liv. Ikke fordi han var træt af livet, men fordi han synes, det var synd for os, at vi skulle leve med ham. Så at se ham nu, det her stolte, glade, unge menneske, der er klar til at styrte ud i verden og hjælpe, hvor han hjælpe kan, det er fantastisk, siger Karina Mastek, der er mor til Frederik Mastek.

Karina Mastek, der er mor til Frederik Mastek, har måtte kæmpe for at vende skuden for sin søn og med det rette skoletilbud gik han hen og blev student med topkarakter.
Karina Mastek, der er mor til Frederik Mastek, har måtte kæmpe for at vende skuden for sin søn og med det rette skoletilbud gik han hen og blev student med topkarakter. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Men den kamp, som Frederiks mor har haft for at finde den rette hjælp til sin søn, har langt fra været problemfri. Det har kostet blod, sved og hårde arbejdstimer.

- Problemet med vores samfund i dag er, at det bliver lagt op til politisk, at det er forældrene, der skal sørge for, at deres børn kommer i skole. Der er ingen steder skrevet ned, at det er kommunernes ansvar, at skolerne giver så fleksibelt et skoletilbud, at det passer til børnene. Derfor bliver det svært, fordi autisme er en autismespektrum-forstyrrelse, så alt efter hvad for en læringsform, man har – om det er praktisk, visuelt, sprogligt, har man brug for forskellige remedier. Men skolen i dag er sproglig og kun sproglig, siger Mie Bonde.

quote Der er ingen steder skrevet ned, at det er kommunernes ansvar, at skolerne giver så fleksibelt et skoletilbud, at det passer til børnene

Mie Bonde, psykiater

Troede det ville blive svært

Både Frederik Mastek og Mathias Kræmer Eberhardt Sørensen, som begge lider af autisme, har haft svært ved at passe ind i en normal skoleklasse.

For at få en optimal indlæring har Mathias Kræmer Eberhardt Sørensen brug for en helt anden ro:

- Og så har jeg brug for at kunne sidde med mine egne ting uden at skulle føle stress fra både lærere og elever. Som i en almindelig klasse måske kunne sidde og kigge på bagved én, fortæller Mathias Kræmer Eberhardt Sørensen.

Inden han startede Teknisk gymnasium HTX i Slagelse, troede hans far ikke rigtig på, at han kunne gennemføre det.

- Han sagde, at han vidste godt, at det ville blive svært for mig, det her. Ud fra min præstation i folkeskolen, ville det være meget svært.

Har det været svære år for dig tidligere, hvor du ikke klarede dig så godt i skolen?

- I starten af folkeskolen var det almindeligt for mig, men da jeg begyndte at vise tegn på autisme, som man overhovedet ikke kunne se før, der blev det supersvært. Det blev så svært, at jeg blev nødt til at tage det her år uden for skole. I mellemtiden er jeg så blevet diagnosticeret.

For Mathias Kræmer Eberhardt Sørensen har det været særligt udfordrende at 'small talke' med de andre elever, når de eksempelvis skulle lave gruppearbejde sammen.
For Mathias Kræmer Eberhardt Sørensen har det været særligt udfordrende at 'small talke' med de andre elever, når de eksempelvis skulle lave gruppearbejde sammen. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Hvad var svært?

- Der var nogle bestemte ting, der især påvirkede mig. En af de ting, jeg nærmest fik et udbrud af, det var papir. Jeg kunne ikke holde ud at føle det her papir. Jeg lukkede fuldstændig af.

Du har også haft valgfag her på skolen, hvor klassen her har været sammen med de andre elever, som ikke har autisme. Hvordan er det gået?

- Der er selvfølgelig den udfordring med, at man skal snakke med de andre. Det har måske været skyld i, at man har lukket af nogle gange. Når man så har gruppearbejde, er det supersvært at sætte sig sammen med en anden og snakke.

Er du ked af, at du har det sådan? Det med det sociale?

- Ja, det er det.

Hvad føler du, at du går glip af?

- Måske lidt min ungdom.

Psykiater: - Vi har en forpligtigelse til at støtte dem

Ifølge psykiater Mie Bonde, som selv lider af ADHD og autisme, fik børn og unge med autisme ikke den hjælp, de skulle have tidligere. Hun mener, at vi som samfund er forpligtigede til at hjælpe dem og give dem de rette betingelser, så de kan få en uddannelse, et job og god livskvalitet.

- Jeg kommer ude fra landet af, og jeg kan huske i min skole, at der var børn, der blev ekskluderet, fordi de ikke gjorde tingene rigtigt. Jeg er tilfældigvis så stædig og rapkæftet, at jeg overlevede i det, og jeg fungerede godt fagligt også. Men børn, der havde det svært fagligt, fik slet ingen hjælp, dengang jeg var barn, siger Mie Bonde.

Hvor meget uforløst potentiale tror du generelt, vi har med unge med autisme?

- Generelt er det sådan for hver borger, der ikke bliver uddannet, så taber samfundet en masse penge. Samtidig har vi nogle mennesker, der har en livskvalitet, der er forfærdelig dårlig. Medmenneskeligt har vi en forpligtelse til at støtte de her unge til at få et liv, en uddannelse og et job i det omfang, de kan. Måske kan de kun arbejde i 20 timer om ugen, men mange af de her mennesker har en hjerne, der arbejder hele tiden, så de præsterer på 20 timer, imens andre præsterer på 37 timer.

Mathias Sørensens ambition er i fremtiden at tage en universitetsuddannelse.

- Det er at tage et sabbatår, hvorefter jeg gerne vil starte på universitet. Jeg vil gerne læse kunstig intelligens og data. Det har jeg tidligere haft interesse for – og også skrevet om i min SOP-opgave på gymnasiet, siger Mathias Kræmer Eberhardt Sørensen.

- Jeg fik 12. 


Nyhedsoverblik