Rygeforbud for lærere og elever: - Det er ikke en arbejdsgivers opgave at bestemme

Fra skolestart har Slagelse Kommune indført rygeforbud på alle folkeskoler. Det får en blandet modtagelse blandt de lærere og elever, der ryger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu kan hverken elever eller lærere samles om en smøg i pausen på folkeskolerne i Slagelse Kommune.

Et enigt byråd har nemlig besluttet, at det fra skolestart 1. august ikke længere er tilladt at ryge på folkeskoler, specialskoler, 10. klasser og ungdomsskolen i kommunen. Hverken for lærere eller elever.

- Jeg synes faktisk ikke, at det er en arbejdsgivers opgave at bestemme, hvilken livsstil de ansatte skal have i deres arbejdstid, siger Line Olsen, der er ryger og underviser i dansk og psykologi på tiendeklasse-skolen X-class i Slagelse.

Rygeforbud
Læs også
Slagelse indfører røgfri skoletid: - Rygning er den største dræber
Rygeforbud
Læs også
Slagelse indfører røgfri skoletid: - Rygning er den største dræber

De unge på tiendeklasse-skolen X-class i Slagelse, der ryger, er ikke vilde med, at politikerne skal bestemme over deres pauser.

Forbuddet gælder nu også uden for skolens område

- Det, synes jeg, er lidt træls. Man måtte gerne ryge på den anden skole, jeg gik på, siger Oliver Rosenfelt Hansen, der hver dag ryger cirka otte smøger.

Forbuddet gælder ikke kun skolens område, men også uden for skolens område. Der må slet ikke ryges i skoletiden.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Man måtte gerne ryge på den anden skole, jeg gik på, siger Oliver Rosenfelt Hansen.
- Man måtte gerne ryge på den anden skole, jeg gik på, siger Oliver Rosenfelt Hansen. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

- Det kan godt være, at man ikke må ryge på skolens matrikel, men så længe man går ned i Spar, så synes jeg, det er fair nok, siger Oliver Rosenfelt Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg synes faktisk ikke, at det er en arbejdsgivers opgave at bestemme, hvad for en livsstil de ansatte skal have i deres arbejdstid, siger underviser Line Olsen.
- Jeg synes faktisk ikke, at det er en arbejdsgivers opgave at bestemme, hvad for en livsstil de ansatte skal have i deres arbejdstid, siger underviser Line Olsen. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Det gælder også for personalet på skolen. Selvom der er tale om voksne medarbejdere, må de heller ikke ryge i deres pause, uanset hvor de befinder sig.

- Jeg tænker, at man ikke må regne mig for så meget. For jeg er jo åbenbart ikke i stand til at træffe et kvalificeret livsstilsvalg omkring mit eget personlige liv, siger underviser Line Olsen fra X-class i Slagelse.

Cecilie Geiker
Læs også
Forslag om totalt rygeforbud i Slagelse Kommune: - Det er at gå for langt
Cecilie Geiker
Læs også
Forslag om totalt rygeforbud i Slagelse Kommune: - Det er at gå for langt

Giver skolen udfordringer

Forbuddet er trådt i kraft den 1. august og er stadig helt nyt.

- Vi ser selvfølgelig nogle udfordringer, fordi det er nyt. Det oplevede vi også i sin tid, da der blev matrikelforbud, at det gav nogle problemer i første omgang. Dem får vi igen, siger Jes Lindhardt Hansen, skoleleder, X-class Slagelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Vi ser selvfølgelig nogle udfordringer, fordi det er nyt, siger Jes Lindhardt Hansen, skoleleder, X-class Slagelse.
- Vi ser selvfølgelig nogle udfordringer, fordi det er nyt, siger Jes Lindhardt Hansen, skoleleder, X-class Slagelse. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

En anden udfordring er, at X-class er omringet af ungdomsuddannelser som Slagelse Gymnasium og ZBC. De er selvejede institutioner og dermed uden for de kommunale politikeres rækkevidde. Her må elever og lærere gerne ryge uden for matriklen.

- En elev, jeg har modtaget, har en klassekammerat, der går på et af de steder, og når de mødes, må den ene stå og ryge, men det må den anden ikke. Men begge kan være på vej et sted ned i byen, fordi de har pause. Det kommer selvfølgelig til at give nogle udfordringer, indtil enten vores omgivende institutioner får den samme regel, eller indtil vi får lært vores elever, at det er sådan, det er, siger skoleleder Jes Lindhardt Hansen.

Søndermarkskolen har haft forbud i tre år

Reglerne gælder både 10. klasser og folkeskoler. På Søndermarkskolen, der også ligger i Slagelse, har de faktisk selv indført totalt rygeforbud i skoletiden for tre år siden. Her var der ikke problemer med eleverne - det sværeste var lærerne.

- Det har været lidt svært i starten at finde en balance i det. Tidligere havde vi et område ved lærerværelset udenfor, hvor lærerne måtte ryge, men da det blev nedlagt, måtte man gå ud. Det har vi så skullet finde ud af, at det kan man så heller ikke mere, siger Lene Hansen, lærer og tillidsrepræsentant på Søndermarkskolen.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Det har været lidt svært i starten at finde en balance i det, siger Lene Hansen, lærer og tillidsrepræsentant på Søndermarkskolen.
- Det har været lidt svært i starten at finde en balance i det, siger Lene Hansen, lærer og tillidsrepræsentant på Søndermarkskolen. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Men nu er det ikke længere et problem:

- Jeg har set nogen afslutte dagen på parkeringspladsen med en cigaret, men ellers er der ikke nogen, der ryger i løbet af dagen.

Rygestop
Læs også
Ekspert om kommunale rygeforbud: - Der er ingen tvivl om, at det har en effekt
Rygestop
Læs også
Ekspert om kommunale rygeforbud: - Der er ingen tvivl om, at det har en effekt

Kan få konsekvenser

I første omgang leder brud på reglerne til en samtale, men det kan få større konsekvenser.

- Hvis man gentagende gange bliver ved med at bryde reglerne, så må vi jo tage det op, om de skal gå her. Men det håber og forventer vi ikke, siger Jes Lindhardt Hansen, skoleleder, X-class Slagelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jeg går her på skolen, og så må jeg forholde mig til reglerne og gøre det i min fritid, siger Cecilie Petersen på 16 år.
Jeg går her på skolen, og så må jeg forholde mig til reglerne og gøre det i min fritid, siger Cecilie Petersen på 16 år. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Selvom Cecilie Petersen på 16 å fra 10. klasse selv ryger, så synes hun faktisk ikke, at det er for meget med et forbud.

- Det handler jo om, at de unge skal stoppe med at ryge. Det er jo ikke sundt. Jeg går her på skolen, og så må jeg forholde mig til reglerne og gøre det i min fritid.


Nyhedsoverblik