Røver med bandana truede med skruetrækker

En røver bevæbnet med en skruetrækker gennemførte mandag eftermiddag væbnet røveri mod en Kwik Spar i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung mand eftersøges nu af politiet, efter han mandag eftermiddag gennemførte et røveri mod Kwik Spar i Priorgade i Slagelse.

Røveriet fandt sted klokken 17.19, efter manden var blevet taget med hænderne nede i butikkens kasseapparat, mens personalet var optaget ved butikkens flaskeautomat.

Røveren ville dog ikke finde sig i at blive fastholdt, og truede med en skruetrækker for at komme fri.

Dernæst flygtede han via Klostergade mod Slotsalleen.

Efterlysning

Politiet efterlyser nu manden, der beskrives således:

  • Ca. 18-20 år
  • Ca. 165-170 cm høj
  • Spinkel af bygning.
  • Havde sorte øjenbryn og brunlig hudfarve
  • Var iført en lysebrun hættetrøje og lysegrå joggingbukser med påskrift ”Royal”.
  • Havde en blå bandana som maskering for næse og mund.

 Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen. De kan træffes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik