Risikoen for fangeflugt er størst uden for fængslerne

Faren for flugt stiger, når arrestanter af forskellige årsager befinder sig uden for fængslernes mure.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En spektakulær fangeflugt fra Retspsykiatrisk Afdeling i Slagelse fik i efteråret 2019 myndighederne til at spærre øjnene op.

To skydevåben blev smuglet ind på afdelingen i en kage, da et bandemedlem, der var fængslet i surrogat, fik besøg af en gruppe bekendte.

Ved hjælp af våbnene - en gaspistol og en gasrevolver - truede arrestanen og en af gæsterne personalet på den psykiatriske afdeling. På den måde lykkedes det arrestanten at flygte fra stedet.

Episoden er baggrunden for en ny handlingsplan mod fangeflugter, som er udarbejdet af Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

VIDEO: Sådan så det ud tilbage i november 2019, da en fange flygtede fra retspsykiatrisk afdeling i Slagelse.

Truslen er størst uden for institutionerne

Planen er sendt til Justitsministeriet. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Den konkluderer, at den største trussel i forbindelse med fangeflugter kommer fra varetægtsfængslede personer og indsatte, der afsoner deres straf i lukkede fængsler og arresthuse.

Læs også
Sådan foregik fangeflugt fra sygehus i Slagelse
Læs også
Sådan foregik fangeflugt fra sygehus i Slagelse

Risikoen for fangeflugt er størst, når myndighederne af forskellige årsager skal håndtere denne gruppe uden for institutionerne.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at arrestanter transporteres til og fra arresthuse og domstole.

Handlingsplanen fokuserer på sikkerheden i lukkede fængsler, arresthuse og på retspsykiatriske afsnit.

Desuden har planen fokus på, hvordan transporten af de indsatte kan begrænses og sikres bedre.

Mere kontrol i psykiatrien

Planen foreslår, at kontrollen skrues op i psykiatrien. Det kan blandt andet ske ved øget brug af metaldetektorer og mere kontrol af breve og gæster.

Desuden mener parterne bag planen, at der skal være bedre muligheder for at afskære besøg til bandemedlemmer.

Planen indeholder et initiativ om, at flere oplysninger skal udveksles mellem forskellige myndigheder. Og at brugen af håndjern skal øges, når indsatte skal transporteres fra et sted til et andet.

Læs også
Seks mænd dømt for voldsom befrielse af bandeleder
Læs også
Seks mænd dømt for voldsom befrielse af bandeleder

En anden meget omtalt fangeflugt udspillede sig ved Herstedvester Fængsel sidste år. Her flygtede drabsmanden Peter Madsen fra fængslet.

Han blev anholdt efter få minutter på fri fod, men nåede undervejs at tage en psykolog som gidsel og forsøgt at kapre en varevogn.

Både Peter Madsens flugt og flugten i Slagelse har ført til en række tiltag, der skal forbedre sikkerheden i fængslerne.


Nyhedsoverblik