Retten har talt: Dømt drengs familie på Motalavej bliver smidt ud af lejlighed

BoligKorsør har nu fået boligrettens ord på, at foreningen kan opsige en families lejemål på Motalavej, efter den ene søn er dømt for vold og røveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er efterhånden ved at være længe siden, at familien på Motalavej skulle fraflytte deres bolig. 

Den ene dreng i familien blev sidste år dømt for vold og røveri, og det fik Bolig Korsør til at ophæve drengen og familiens lejebolig.

Men nu ser det ud til, at familien skal fraflytte sin bolig. For en enig boligret vurderede onsdag, at BoligKorsør var i sin gode ret til at opsige lejemålet med familien. Det skriver Sjællandske.

Ballade på Motalavej
Læs også
Dømte drenges familier bor stadig på Motalavej
Ballade på Motalavej
Læs også
Dømte drenges familier bor stadig på Motalavej

- Jeg er glad for, at vi nu har rettens ord for, at vi kan opsige kriminelle lejere, selv om sagen har taget så lang tid. Det er et godt signal om, hvilke sanktioner vi må bruge for at skabe tryghed i vores boligafdelinger, siger Ebbe Jens Ahlgren, formand for BoligKorsør, til Sjællandske. 

Ifølge Sjællandske skal familien bestående af mor, far og tre sønner på 17, 15 og 13 år have forladt deres lejlighed formentlig senest den 1. juli.

Familien gjorde indsigelser

Tilbage i juni måned sidste år meddelte Ebbe Jens Ahlgren, at BoligKorsør havde opsagt familien. Men sagen trak ud, fordi familien gjorde indsigelser.

- Der er gjort indsigelser i sagen. Derfor er den nu landet i Boligretten, med mindre familierne trækker i land, lød det fra Ebbe Jens Ahlgren tilbage i juli måned sidste år.

Men sagen trak derefter også ud i boligretten. 

Se eller gense: Lang ventetid i boligretten får en sag om udsmidning af en familie på Motalavej til at trække i langdrag.

 


Nyhedsoverblik