Retssag om vild fangeflugt fra sygehus begynder i dag: - Hvis I rører jer, skyder jeg

I dag begynder sagen om en af landets mest omtalte fangeflugter. Syv mænd er tiltalt for at have planlagt og udført en flugtaktion fra Psykiatrisygehus Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 19. november sidste år lykkedes det for den 24-årige bandeleder Hemin Dilshad Saleh at flygte fra psykiatrisygehuset i Slagelse.

I dag starter retssagen mod ham og seks andre mænd, som er tiltalt for en flugtaktion fra psykiatrisygehuset i Slagelse.

24-årige Hemin Dilshad Saleh er ifølge politiet et ledende bandemedlem fra gruppen Nord-Nordvest (NNV), der spiller en aktiv rolle i bandekonflikten i København. Her ligger de i konflikt med gruppen Brothas.

Han sad varetægtsfængslet for en sag fra den 16. september 2018, hvor han var sigtet for at have udøvet særlig rå, brutal og farlig vold mod en rivaliserende bandeleder i en frisørsalon i København. En sag, han efterfølgende har erkendt og fået en dom for. 

Efter episoden var Hemin Dilshad Saleh på flugt fra politiet i et år, før han blev anholdt 10. oktober i 2019.

Politi rundt om hele bygningen

Retten i Næstved danner kulisse om flugtsagen, hvor syv mænd er tiltalt. Der er politi rundt om hele bygningen udenfor og alle, der skal ind, skal registreres.

Der er blevet sat plexiglas op mellem forsvarerne og deres klienter for at beskytte mod corona, ligesom der kun er otte pressepladser til journalisterne. Tilhørerne kan ikke komme ind – der er dukket flere op, der står i gården.

quote Hvis du trykker på alarmen, så skyder jeg dig

Hemin Dilshad Saleh

Selve hovedpersonen, Hemin Dilshad Saleh, bliver som den første ført ind i retten. Han er flankeret af tre svært bevæbnede mænd og i håndjern og bliver placeret ved siden af sin forsvarer, Louise Traberg Smidt.

Én for en bliver de ført ind i håndjern og placeret ved siden af deres forsvarer. De smiler og griner til hinanden. Det er unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk.

- Woaahh, haha, griner én af dem muntert, og nikker til de andre, der smiler og griner tilbage. De ser glade ud.

De tiltalte prøver at tale lidt sammen, men det bliver med det samme stoppet af politiet.

- I må ikke tale sammen, lyder det bestemt. De prøver igen og får en advarsel.

- Kom ikke nærmere ellers skyder jeg

Sagen startede den 19. november, da Hemin Dilshad Saleh fik besøg af sin "fætter", mens han var indlagt på psykiatrisygehuset i Slagelse, hvor han skulle mentalundersøges på grund af selvmordsrisiko.

Fætteren havde medbragt en kage i en pose, som han bad en sygeplejerske om at holde, mens han tog jakken af. Han blev modtaget af den 24-årige bandeleder, og de gik ind i besøgsrummet, hvor de fik tallerkner til kagen, og døren blev lukket.

Kort efter kom de ud fra besøgslokalet med pistoler i hænderne.

Læs også
Sådan foregik fangeflugt fra sygehus i Slagelse
Læs også
Sådan foregik fangeflugt fra sygehus i Slagelse

Tiltalte Saleh afgav et skud, hvorefter han pegede på personalet med et skydevåben:

- Kom ikke nærmere, ellers skyder jeg. Hvis I rører på jer, skyder jeg jer.

Herefter pegede Saleh pistolen mod en af medarbejdernes hoved og råbte:

- Hvis du trykker på alarmen, så skyder jeg dig.

Ifølge tiltalen skubbede de to mænd medarbejdere mod afdelingens udgang, ligesom de under trusler på livet med skydevåben tvang dem til at åbne sluse- og udgangsdørene i den retspsykiatriske afdeling.

I en redegørelse om forløbet fremgår det, at samtlige interne alarmer på hospitalet samtidig blev aktiveret, og der blev ringet 112. Politiet var kort efter fremme.

Blev anholdt i Barcelona

Politiet fortsatte deres efterforskning, efter den voldsomme fangeauktion. Allerede dagen efter kunne de anholde to mænd i det storkøbenhavnske område, mistænkt for at have hjulpet Hemin Dilshad Saleh med at flygte.

Derudover blev en mand anholdt i Hamborg to dage efter fangeflugten, og i begyndelsen af december blev to mænd anholdt i Spanien.

Senere blev en 17-årig anholdt i Hamborg ved et tilfælde. Den 17-årige var kommet i klammeri under et besøg på et bordel i Hamborg, og derfor blev politiet tilkaldt.

Læs også
Bandemedlem flygtede fra psykiatrisk afdeling - anholdt i Barcelona
Læs også
Bandemedlem flygtede fra psykiatrisk afdeling - anholdt i Barcelona

Først to måneder senere lykkedes det for spansk politi at anholde det 24-årige danske bandemedlem Hemin Saleh på sit skjulested i den spanske by Barcelona, efter han havde været internationalt efterlyst.

Sikkerhed kom på dagsorden

Sagen har haft stor politisk bevågenhed og sikkerheden omkring varetægtsfængslede på lukkede afdelinger, kom på dagsorden.

En retsinstans besluttede nemlig, at den anholdte bandeleder skulle varetægtsfængsles på Retspsykiatrisk Afdeling i Slagelse med henblik på mentalundersøgelse. Og her var bandelederen hverken underlagt besøgs- eller brevkontrol. Derfor tjekkede ingen, hvad to besøgende medbragte. De besøgende gik uhindret gennem indgangsslusen og frem til bandelederen, som ventede dem med kaffe. 

Den manglende sikkerhedskontrol har efterfølgende fået kritik fra flere kanter.

Hændelsen udløste et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, der i alvorlige vendinger kritiserede sikkerheden for personalet.

Fremover skal gæster til patienter fra bandemiljøet nu sende en ansøgning mindst tre uger før. Derudover skal gæster under selve besøget gå igennem en scanner, hvor personlige effekter skal lægges i en kurv, som scannes, fremgår det af en aktindsigt til TV2 ØST.

Ansøgningen godkendes af en overlæge. Derudover vil man i større omfang benytte sig af vagter fra sikkerhedsfirmaet G4S, fremgår det af et svar til Arbejdstilsynet fra psykiatriledelsen. 

Justitsminister skærpede sikkerhed

Justitsminister Nick Hækkerup (S) iværksatte kort efter en række initiativer, der skulle forbedre sikkerheden på psykiatriske afdelinger.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) meldte sig også i koret af nye løsninger. Han har tidligere udtalt til TV2 ØST, at han mener, at Hemin Dilshad Saleh burde have været placeret i et arresthus i stedet for Psykiatrisygehuset i Slagelse.

- Vi har brug for en løsning på det i Danmark, så alvorligt farlige kriminelle kan få behandling i et fængsel. Det kan vi ikke på et hospital, det skal ske i et fængsel, sagde Heino Knudsen.

Heino Knudsen
Læs også
Bandemedlem endelig anholdt: - Vi har brug for en løsning
Heino Knudsen
Læs også
Bandemedlem endelig anholdt: - Vi har brug for en løsning

Hos fagforeningen FOA, der har 166 medlemmer ansat i afdelinger på Slagelse Sygehus, kaldte man det 'vanvittigt', at fangeflugten kunne ske, og hos Dansk Sygeplejeråd lød det, at personalet ikke er gearet til at håndtere hårdkogte kriminelle.

Sygeplejersker split
Læs også
Sygeplejeråd: Personalet er ikke gearet til hårdkogte kriminelle
Sygeplejersker split
Læs også
Sygeplejeråd: Personalet er ikke gearet til hårdkogte kriminelle

Nyhedsoverblik