Regionsrådsformanden trækker i arbejdstøjet på sygehus: - Det er godt, han ser, hvad vi laver

Heino Knudsen (S) var med på arbejde på Slagelse Sygehus for at blive klogere på de ansattes travle hverdag. Og den ér travl, lyder det fra de ansatte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det handler om, at vi fra politisk nivaeu gerne vil vide så meget som det overhovedet kan lade sig gøre om, hvordan virkeligheden og dagligdagen er for vores ansatte og patienter.

Sådan lyder det fra Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland. Men i dag har han fået en ekstra titel som praktikant. Han har været ude på Slagelse Sygehus, hvor han har fulgt medarbejderne i deres arbejde.

For det er ingen hemmelighed, at sygehusene her i regionen er pressede.

quote  Jeg tror, vi har prøvet alle de negative ting, som man kan sige om Slagelse

Vita Carlson fra Fuglebjerg

Både Næstved, Holbæk og Nykøbing F. Sygehus har fået påbud fra Arbejdstilsynet, fordi de ansatte har for meget at se til. Tilsynet frygter, at arbejdsbyrden vil få konsekvenser for medarbejdernes sundhed.

De negative ting overskygger de gode

Den store arbejdsbyrde er ingen undtagelse på Slagelse Sygehus. Det fortæller Vita Carlson fra Fuglebjerg og pårørende.

Hendes erfaring med Slagelse Sygehus er ikke gode, som hun siger.

- Jeg har også positive ting, sådan skal det ikke være, men de negative går gerne hen og overskygger, siger Vita Carlson.

- Jeg tror, vi har prøvet alle de negative ting, som man kan sige om Slagelse. Dem har jeg prøvet. Jeg har det sådan, åh nej, ikke Slagelse, når der er noget. Sidste gang min mand blev indlagt og Falck kom og hentede ham, så spurgte jeg, hvor de kørte ham hen. Til Slagelse, sagde de. Nej, nej, nej, sagde jeg bare. Men vi har overlevet. 

sygehus.jpg
Læs også
Striber af kritiske påbud til regionens sygehuse - nu er regionsrådsformanden kommet i praktik
sygehus.jpg
Læs også
Striber af kritiske påbud til regionens sygehuse - nu er regionsrådsformanden kommet i praktik

Man trækker på hinandens kompetencer

Spørger man de ansatte, som Heino Knudsen fulgte dagen i dag, så mærker de også travlheden til dagligt.

- Hvis vi bliver ved i det her tempo … vi kan ikke holde til det simpelthen, siger Yvonne Andersen, der er rengøringsassistent.

Og det er Frank K, der er portør på Slagelse Sygehus, enig i.

- Man kan mærke det hele vejen rundt i huset. Sygeplejersker, læger, der er fart på, og nogle gange må man trække på hinanden, selv om man ikke lige har de kompetencer, siger han.

Yvonne Andersen er glad for, at regionsrådsformanden har været med på slæb i dag.

- Det er godt, han kommer ud og ser, hvad det er, vi laver her, så han ved lidt om, hvad det er, vi snakker om nogle gange, siger hun.


Nyhedsoverblik