Regionsrådsformand: Storebælt er vores betalingsring

Formanden for regionsrådet i Syddanmark sammenligner broafgiften på Storebælt med den aflyste betalingsring i København, og mener at afgiften skævrider Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Formanden for Region Syddanmark, Carl Holst (V), mener, at broafgiften på Storebælt skævvrider Danmark.

Hans eget parti har været med i alle forlig om Storebæltsbroen. Nu raser formand for Region Syddanmark Carl Holst (V) mod broafgiften på Storebælt, skriver Fyens Stiftstidende i sin kampagne 'Broafgift - nej tak!'.

- Den er vores betalingsring, der skævvrider Danmark. Men det mangler de forståelse for i København. Anderledes var det, da regeringen droppede betalingsringen i hovedstaden, siger Holst, der stiller op til folketingsvalget og stopper som regionsrådsformand.

Borgmester: Sammenligning holder ikke

Betalingsringen var en del af regeringsgrundlaget, da S-R-SF-regeringen tiltrådte. Formålet var at begrænse biltrafikken i hovedstaden. Ringen blev i 2012 droppet efter skarpe protester fra blandt andet en række københavnske omegnsborgmestre.

En af dem var borgmesteren i Herlev, Thomas Gyldal Petersen (S). Han mener ikke, at Carl Holsts sammenligning med broafgiften holder.

- Betalingsringen ville jo skille et sammenhængende byområde, mens Storebælt historisk har skilt Sjælland fra resten af landet, siger borgmesteren, der ellers ikke vil gå ind i den aktuelle debat om broafgiften.

Broen som malkeko

Carl Holst peger på, at formålet med broen var at binde Danmark sammen.

- Det modarbejdes af, at Folketinget holder broafgiften kunstigt oppe ved at bruge broen som en malkeko, siger han til Fyens Stiftstidende.  

Folketinget har i 2 omgange forlænget tilbagebetalingstiden på broen. Frem til 2022 skal ni milliarder kroner fra betalingsanlægget gå til infrastrukturinvesteringer i hele landet, hvilket forsinker gældsafviklingen med 5-6 år.

Før sommerferien blev yderligere ét år lagt til for at skaffe en milliard kroner til en vækstpakke med lempelser til erhvervslivet.


Nyhedsoverblik