Redningsmand til forulykket lastbilchauffør indstilles til dusør

I sidste uge kørte en lastbilchauffør galt på Vestmotorvejen. 19-årige Rasmus Vincents var hurtigt manden til undsætning, og nu indstilles han til en dusør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter at have undgået selv at blive pløjet ned af en lastbil på afveje, for derefter at redde den forulykkede chauffør væk fra ulykken og til sidst hjælpe med oprydningen, er 19-årige Rasmus Vincents blevet indstillet til en dusør.

Han har fået masser af roser fra både politi, redningsmandskab og Banedanmark.

Og de var altså så imponeret, at indsatslederen for politiet bad om Rasmus' oplysninger, for han ville indstille ham til en dusør for indsatsen.

- Det er rart at få den anerkendelse. Jeg er lidt overrasket over det, men det er da super rart, siger Rasmus Vincents.

Han understreger dog, at det vigtigste er chaufførens gode helbred.

- Hvis de ikke havde indstillet mig, så havde det også været fint. Det er ikke det, der betyder noget. Det vigtigste er, at lastbilchaufføren er i god behold, siger han.

Lastbilulykke
Læs også
Lastbiluheld: Togdriften indstillet mellem Ringsted og Slagelse
Lastbilulykke
Læs også
Lastbiluheld: Togdriften indstillet mellem Ringsted og Slagelse

En lykkelig afslutning trods alt

Det lignede ellers utvivlsomt en ulykke, der ville blive fatal, da en stor lastbil torsdag eftermiddag kørte galt på Vestmotorvejen.

Lastbilen kørte i høj fart ud over en motorvejsbro, ramte køreledninger på jernbanen og torpederede en container.

Men den 27-årige chauffør overlevede, og blev herefter reddet af den blot 19-årige Rasmus Vincents.

- Jeg hører et brag og kigger op. Her ser jeg, at chaufføren rammer autoværnet 200 meter inden. Han kører ind over byggepladsen, hvorefter han først vælter en dumper, bagefter en dieseltank, og så rammer han ind i en container, som ryger ned. Så går jeg i chok, sagde Rasmus Vincents til TV ØST efter ulykken. 

Læs også
Vidne til mirakuløs ulykke: Jeg har aldrig haft døden så tæt på
Læs også
Vidne til mirakuløs ulykke: Jeg har aldrig haft døden så tæt på

Hjalp politiet hele natten efter ulykken

Den 19-årige entreprenør kom straks til undsætning og fik hjulpet chaufføren væk fra lastbilen med sin gravemaskine.

Herefter vendte den 19-årige redningsmand tilbage til ulykke stedet og hjalp politi og brandfolk hele natten med at få fjernet den store lastbil.

- De havde regnet med, at jeg ville køre hjem. Men nu var jeg der, så kunne jeg lige så godt hjælpe med det jeg kunne, siger den ydmyge redningsmand. 

Læs også
Sådan så det ud da tonstung lastbil blev løftet væk efter ulykke
Læs også
Sådan så det ud da tonstung lastbil blev løftet væk efter ulykke

Tilbage på job

Rasmus Vincents er allerede tilbage i gravemaskinen efter en noget roligere weekend end dagene forinden.

- Jeg er hernede igen. Det er jo bare at komme videre, siger han lattermildt.

Han har endnu ikke hørt noget andet om en dusør, end hvad han har læst i medierne, men det tager han også stille og roligt. For nu handler det bare om at komme videre med arbejdet.


Nyhedsoverblik