Det gik voldsomt for sig tirsdag aften den 19. november sidste år, da 24-årige Hemin Saleh flygtede fra Psykiatrisygehuset Slagelse under en væbnet befrielsesaktion, da han og en medsammensvoren truede personalet og affyrede skud.
Nu næsten seks måneder efter er sagen for Retten i Næstved, hvor det er blevet de ansatte sygeplejerskers tur til at fortælle i retten, hvordan de oplevede den skæbnesvangre aften.
Her spiller to sygeplejersker en markant rolle, da det var dem, der var til stede på afdelingen, da befrielsesaktionen skete, og dem der ifølge anklageskriftet blev truet på livet. Begge sygeplejersker har været sygemeldt efter hændelsen.
Bistandsadvokaten fortæller i retten, at sygeplejerskerne er meget bange for at afgive forklaring. De er især bange for at se de fem tiltalte, de ikke tidligere har set. Derfor er der flyttet rundt på de tiltalte, så de forurettede ikke skal konfronteres med dem.
Må ikke signalere noget til de forurettede
Tre af de i alt syv tiltalte mænd flyttes til et voteringsrum, hvor de kan høre, men ikke se sygeplejerskerne, og to skal i et lytterum. Der er meget politi til stede, så alle de tiltalte bliver bevogtet massivt.
Den 24-årige, som politiet mener er bandelederen, og den 18-årige, der udgav sig for at være fætter, der skulle besøge Hemin Saleh og hjalp med at befrie ham, skal sidde nede bagved på tilhørerpladserne.
Retsformanden har formanet de tiltalte om, at de ikke på nogen måde skal komme til at signalere noget til de forurettede. Det gjorde han med tanke på torsdagens retsmøde. Her var det især vanskeligt for den 18-årige at styre sit temperament, han kom med mishagsytringer mod retten og fik til sidst en advarsel om at blive sendt ud, hvis ikke han fik kontrol over sig selv.
”Fætter” kom med kage
Det første vidne føres ind. Det er en midaldrende spinkel kvinde i gråt tøj, hun sætter sig med hænderne i skødet og trækker vejret tungt, hun er tydeligt nervøs.
Han har et ildfast fad med en kage i en pose
Vidnet forklarede, at hun arbejder på SL10 i retspsykiatrien. Hun var Hemin Salehs kontaktperson, og hun var på arbejde den dag, han flygtede.
- Da vi møder ind, er der restriktioner vedrørende hans mobiltelefon. Men vi får at vide, at hans fætter kommer på besøg klokken 16. Det er dog først kl. 16.30 at der bliver ringet på.
Sygeplejersken beder gæsten om at lukke den jakke, han har med, ind i skabet. Hun beder om, at han viser ID - han har et sygesikringskort, og hun ser, at hans fornavn svarer til det navn, der står på gæstelisten. Han holder tommelfingeren over efternavnet, hun studser over det, men tjekker det ikke. Gæsten har et ildfast fad med en kage i en pose.
Hun stiller kagen ind i besøgsrummet og spørger, om der er andet, de har brug for. Hun stiller glas, bestik og vand ind og henter Hemin. Hun siger, at besøget skal afsluttes senest 17.15, for der er aftensmad klokken 17.30.
Artiklen fortsætter under videoen.
Afgav skud mod gulvet
Sygeplejersken går ind på kontoret, hvor der sidder en anden sygeplejerske. De andre medarbejdere er gået ud i en sportsgård med nogle af de øvrige patienter. Hun er på vej til at åbne døren ud til afdelingen. Hun ser Hemin ud af øjenkrogen.
Hemin kalder på hende to gange. Mens hun vender sig om, siger han: Giv mig jeres alarmer. Hun vender sig rundt, og han er på vej hen imod hende med et skydevåben.
”Fætteren” er bag Hemin og på vej hen til den anden sygeplejerske. Hemin går hen til hende og siger: Giv mig din alarm. Hun har ikke taget en alarm på, siger hun til ham. Lige nøjagtig den dag har hun glemt at tage den på.
Han afgiver et skud.
Han skyder skråt ned. Hun ser, at også ”fætteren” har et skydevåben. Der kommer flammer ud af pistolen, fortæller hun, og der kom en skydelyd. Hun oplever et vindsus på sin fod.
Hun er ikke i tvivl om, at det var et varselsskud.
Han visiterer hende for at være sikker på, at hun ikke har sin alarm på sig. Han tager fat i hendes skulder. Den anden sygeplejerske siger: Det er rigtigt, hun har ikke en alarm, og smider sit eget id-kort, så de kan tro på, at de nok skal gøre som Hemin Saleh og ”fætteren” siger. Det er det kort, man skal bruge for at passere en dør.
Føles som at have en pistol i nakken
Kom nu for helvede, vi skal ud, kom nu for helvede, siger han. Hun bliver ført ud af Hemin og den anden sygeplejerske bliver ført af ”fætteren”. Det føles, som om hun har en pistol i nakken.
- Jeg troede, jeg skulle dø, fortæller hun i retten.
De var hårdhændede og aggressive
- De skulle bare bruge en af os til at komme ud. Stemningen var presset. De var pressede, eller sådan føltes det. De var hårdhændede og aggressive, forklarer hun i retten.
Da de kommer ud af SL10, er ”fætteren” og den anden sygeplejerske foran, og hun og Hemin er bagved. Der er en patient, der banker på en rude - han står alene.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Sygemeldt og får antidepressiv medicin
De løber ned ad gangen, og det føles som et marathon. De ser de andre patienter og personalet komme tilbage. Hemin vender sig rundt og peger mod dem. Hvis I trykker alarm, så skyder jeg, råber han.
- Jeg er stiv af skræk, siger siger sygeplejersken.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det her er noget, de mener. Jeg er så bange for, at de skyder os. Løb nu for helvede, råber de hele tiden. Hvorfor er der ikke nogen, der ser os, tænker hun.
”Fætteren” låser sin jakke ud af skabet. Hun låser den sidste slusedør op. Hun er så fokuseret på at løbe, at hun nærmest løber med ud. Hendes kollega hiver fat i hendes trøje.
Jeg får antidepressiv medicin, jeg er lydfølsom og jeg har det ad helvede til
Selvom hun fortæller ivrigt i retten, er hun påvirket af situationen. Hun var bange for at blive skudt. I dag er hun sygemeldt og taler med psykolog.
- Jeg får antidepressiv medicin, jeg er lydfølsom og jeg har det ad helvede til, siger hun, og hendes stemme knækker.
Holdt tommelfinger over efternavn på id-kort
Sygeplejersken bliver spurgt i retten, om hun lagde mærke til, om det navn, der stod på gæstelisten var det samme, der stod på sygesikringskortet.
Sygeplejersken bliver spurgt, om hun kan se, hvad der sker mellem fætteren og den anden sygeplejerske,
- Nej, men jeg kan se, at han står med strakt arm mod hende. Der er ikke ret langt mellem os. Måske fire meter. Jeg kan se, at han har en halsedisse på. Han har trukket den op, men ikke op over øjnene. Næse og mund er dækket. Det er sådan jeg husker det, siger hun.
Det virkede som et varselsskud
Hemin Saleh har i retten fortalt, at han sagde, der sker jer ikke noget, giv mig jeres alarmer.
- Jeg hørte kun: giv mig jeres alarmer, siger sygeplejersken.
Hemin Saleh har selv forklaret, at pistolen går af, uden han selv er klar over det.
- Det har jeg vanskeligt ved at forestille mig. Det virkede som et varselsskud. Det var for at få mig til at forstå, at det her var alvorligt og at han mente det.
Er du bange, da du Iøber?
- Ja, siger hun.
Hemin Saleh er meget ked af, at han har udsat dig for det her, og han er meget ked af, at du har det dårligt
Da hun har afgivet forklaring, kalder Hemin Saleh sin forsvarer ned til sig. Hun kommer tilbage og siger til vidnet:
- Hemin Saleh er meget ked af, at han har udsat dig for det her, og han er meget ked af, at du har det dårligt. Han vil gerne tilbyde at mødes med dig, så I kan tale om det, siger Louise Traberg Smidt, der også tilkendegiver, at han vedkender sig, at han har et erstatningsansvar.
Kun to ansatte tilbage på afdelingen
Nu er det blevet den anden sygeplejerskes tur til at afgive forklaring. Hun har også været sygemeldt efter hændelsen, men er lige startet på arbejde igen. Hun har sort tøj på og er spinkel.
Hun forklarer, at forud for besøget går Hemin ude foran kontoret. Han går uroligt rundt. Hun tænker, at det er, fordi besøget er forsinket. Men hun har ike set ham sådan før. Så urolig.
- Han kalder og trækker en pistol op med strakt arm
Kollegaen følger den besøgende ind i besøgslokalet. Hun kommer bagefter ind på kontoret og siger, det er da egentligt lidt underligt, at han har en kage med. Men man må gerne have mad med ind, så de tænker ikke nærmere over det.
Hendes kollega siger, de skal også have en kande vand, og så går hun ud igen - hun står ved døren.
Sygeplejersken, der afgiver forklaring, ser pludselig Hemin og hun siger, du må ikke komme herind. Han kalder på hendes kollega, og så trækker han en pistol op med strakt arm. "Fætteren" har en skimaske over ansigtet. Han har også strakt arm. De er fanget mellem en reol og et skrivebord.
- De sigter begge to på os og siger: Vi skal have jeres alarmer.
Hun oplever, at det går for langsomt. Han drejer armen lidt til højre og affyrer et skud. Bagefter peger han på hende igen.
Hun flår sin alarm af.
"Hvis I trykker på alarmen, så skyder jeg"
- Jeg tager dig, siger Hemin.
- Hendes kollega skal også med, siger "fætteren".
Så er vi da i det mindste to, der ikke overlever det her, tænker sygeplejersken.
- Jeg ved, at jeg har en pistol i nakken, da vi kommer ud i gangen. Jeg hører hele tiden et skud, det er nok det første skud, jeg hører. Jeg tænker hele tiden på, at jeg ikke skal se på pistolen.
Da de møder andet personale på gangen, peger Hemin Saleh mod dem. Han siger, hvis I trykker på alarmen, så skyder jeg.
- Jeg har det forfærdeligt
De kommer ned til slusen. Dørene går op, og hun får fornemmelsen af, at der er en, der slipper hende. Hun havde frygtet, at hun skulle med. De løber bare.
Var du bange på det her tidspunkt?
- Ja.
Hun var bange for at blive skudt. Hun var overbevist om at hvis ikke de makkede ret, så ville de blive skudt.
- Jeg tænker hele tiden, at jeg skal gøre det rigtige, så ingen af os bliver skudt, siger hun.
På spørgsmålet om, hvordan hun har det i dag, forklarer sygeplejersken, at hun har det forfærdeligt og at hun igennem længere tid har været sygemeldt.
- Jeg går nu igen på arbejde, men jeg har en meget høj puls, når jeg arbejder. Jeg er lydfølsom, og jeg får medicin for at få min puls ned. Når jeg er hjemme, sover jeg hele tiden. Det er frygteligt.
Også de to andre sygeplejersker, der var på vagt på dagen, og som havde taget de øvrige patienter ud på gårdtur, har fået mén af oplevelsen. De har været sygemeldt og har fået psykologsamtaler, men er stadig psykisk mærkede af oplevelsen.